Der har ikke været politisk opbakning til at ændre reglerne for at sænke løngrænsen i beløbsordningen for udenlandsk arbejdskraft, og det risikerer at få alvorlige konsekvenser for hotel- og restaurationsbranchen.

Det fortæller aktører i branchen, efter at det onsdag kom frem, at det ikke var lykkedes regeringen at samle et flertal til en ny aftale om, at man som arbejdsgiver i en periode fra 1. juli og to år frem kun skulle give en årsløn på 375.000 kr., hvor det i dag ligger på 448.000 kr. for at få en ikke-EU-borger til landet og arbejde.

Den nuværende ordning er ofte blevet kritiseret i restaurationsbranchen for at gøre det svært for aktører at hente udenlandsk arbejdskraft. Og de principper passer dårligt ned i en branche, der for tiden er stærkt udfordrede af mangel på medarbejdere, siger Jannick Nytoft, der er adm. direktør i Horesta.

Han spår, at der vil mangle 10.000 hænder i branchen inden sommerferien.

”Det er en stor frustration for erhvervslivet, at man ikke kan finde ud af at løse det her problem. Vi har et erhverv med en høj omsætning og en enormt mangel på arbejdskraft, der forhindrer os i at skabe den potentielle omsætning,” siger han.

Flertal for afskaffelse

Problematikken bliver værre af, at de blå partier længe har kæmpet for at få beløbsgrænsen sænket, men stemte imod regeringens forslag onsdag, de de ønskede en fast ordning frem for en midlertidig.

”Der er jo åbenbart et flertal for at sænke løngrænsen, men de kan ikke finde ud af hvordan. Vi vil gerne sende et skarpt opråb til Christiansborg for at få dem til at gøre noget. Vi er et erhverv, der har været igennem en ekstremt hård krise, og det er ekstra frustrerende, at vi ikke har mulighed for at gøre noget ved den tabte omsætning under corona,” siger Jannick Nytoft og fortsætter:

”Vi er allerede i en situation, hvor samfundet ikke kunne fungere uden udenlandsk arbejdskraft. Hvis de satte grænsen ned, ville flere have mulighed for at finde ansatte. Lad os nu gøre det attraktivt at få folk til Danmark.”

Ifølge Horesta-direktøren har corona betydet en tabt omsætning på ca. 28 mia. kr. for hotel- og restaurantbranchen.

Højere løn hjælper ikke

En af aktørerne i branchen, der har været ramt af beløbsgrænsen, er sushikæden Letz Sushi, hvor adm. direktør Anders Barsøe kalder på politisk initiativ.

”Det er stærkt problematisk, at der er gået valgkamp i den på Christiansborg, og at det er erhvervslivet, der som resultat må lide. Hvis reglerne var blevet ændret, ville det have lettet tilgangen af medarbejdere ekstremt. Nu står vi i stedet og mangler arbejdskraft,” siger han.

Letz Sushi er i gang med udvidelsesplaner af de i forvejen 19 restauranter, og direktøren estimerer, at kæden i øjeblikket mangler 20-30 kokke til at dække eksisterende stillinger og bemanding til de nye restauranter, der åbner de kommende måneder.

Hvorfor er løsningen ikke bare at hæve lønnen for kokkene, så i når den nuværende løngrænse?

”Det har vi også gjort, og vi lønner langt over den overenskomst, vi som de eneste i branchen har tegnet med 3F. Men det har bl.a. medført, at vi har fået flere kokke hjemsendt, fordi SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration) mener, at det ikke kan passe, at de får så meget i løn. Vi har i øjeblikket to-tre sager med afgørelse omkring udenlandske kokke, som vi går og venter på,” siger han og fortsætter:

”Politikerne skal vågne op og tage ansvar for det arbejdsmarked, som de er regulerende part i.”

Det er tidligere kommet frem, at SIRI har afvist op til 96 pct. af ansøgningerne fra restauratører i Danmark angående nye kokke fra et land uden for EU. Det kommer ud fra en antagelse om, at ansættelsesforholdene ikke er ægte.

Forstærket service giver pote for Dagrofa Foodservice

For få danskere kan genkende vigtig grundsmag

Bedre arbejdsmiljø topper kokke og tjeneres overenskomstønsker