FødevareWatch

Ny ejer af russiske McDonalds-restauranter lægger an til udvidelser

Planen er at åbne i alt 1000 nye restauranter under et nyt navn, fortæller McDonalds-restauranternes nye ejer.

Foto: Evgenia Novozhenina/Reuters/Ritzau Scanpix.

Når McDonalds russiske restauranter, der for nyligt blev overtaget af russiske Alexander Govor, står til at skulle genåbne inden for de kommende to måneder, kommer det til at være på langt flere lokationer end tidligere.

Ifølge Reuters har den nye ejer af fastfoodkædens tidligere restauranter planer om at udvide antallet af restauranter til i alt 1000. Det er 250 mere, end han overtog, da McDonalds valgte at forlade landet.

”Vi har en udfordrende og ambitiøs plan om at genåbne alle kædens restauranter inden for to måneder,” siger Alexander Govor ifølge Reuters i et interview med Forbes Russia.

Ifølge Alexander Govor er 840 af restauranterne allerede klar til at blive genåbnet, mens de resterende vil åbne løbende og i løbet af de kommende år, hvor udvidelserne skal finde sted. Restauranterne vil dog ikke længere gå under McDonalds-navnet, men i stedet blive brandet under et nyt navn.

Hvad navnet bliver er dog stadig uvist.

Starbucks trækker sig ud af Rusland

Russiske McDonalds-restauranter ender i hænderne på russer

McDonalds har ”godt momentum”: Vil udvide med levering og flere danske restauranter

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier