Coronalån sender antallet af konkurser i top

Det gennemsnitlige antal konkurser i årets første ni måneder er det højeste siden 2012.
Foto: Olivia Loftlund/Ritzau Scanpix.
Foto: Olivia Loftlund/Ritzau Scanpix.
AF RITZAU & SIMONE SCHEUER-HANSEN

De momslån, som blev stillet til rådighed for pressede virksomheder under coronanedlukningerne, begynder tilsyneladende at gøre ondt.

For efterhånden, som lånene forfalder til betaling, må flere og flere virksomhedsejere konstatere, at der ikke er råd til at betale dem.

Det fremgår af de sæsonkorrigerede tal for antal konkurser i september, som Danmarks Statistik har offentliggjort torsdag.

De viser, at der var 251 konkurser, hvilket er en stigning i forhold til august.

Dermed er det samlede antal konkurser i år nu på det højeste niveau, der er set siden 2012. Og tallene for de seneste fire måneder har ikke været højere siden finanskrisen.

Danmarks Statistik har opgjort, at 49 procent af konkurserne fra juni og frem til nu er sket i virksomheder, der havde momslån.

Ifølge cheføkonom ved Danske Bank, Las Olsen, er der da også kun udsigt til, at der er flere konkurser på vej. Han fremhæver det, at de 251 konkurser historisk set er til ”den høje side”:

”Det betyder også, at 2022 ind til videre ser ud til at lande på det højeste antal konkurser siden 2012. Noget af det kan godt hænge sammen med afmatningen og de stigende omkostninger, men den vigtigste forklaring er givetvis, at låneordningerne under coronakrisen er udløbet,” siger Las Olsen og fortsætter:

”Ordningerne har holdt liv i mange virksomheder, også nogle, der ville have haft problemer, selv om det slet ikke havde været en coronakrise, og man må stadig sige, at over perioden siden 2020 og til nu er antallet af konkurser lavt. 45 pct. af konkurserne i aktive virksomheder ind til videre i år er sket blandt dem, der havde fået et momslån.”

Las Olsen giver videre sit bud på, hvilke brancher der ser ud til at blive hårdest ramt:

”Vi forventer, at der kommer flere konkurser i den kommende tid. I byggebranchen og detailhandlen er virksomhederne ramt af faldende efterspørgsel samtidig med, at de er pressede af høje omkostninger, og helt generelt bliver mange virksomheder pressede af stigende renter,” lyder det fra cheføkonomen, der dog ikke freder den gennemsnitlige danske virksommhed:

”Den gennemsnitlige danske virksomhed har en særdeles sund økonomi lige nu, men vi undgår desværre nok ikke, at en del bliver pressede i den kommende tid.”

Nordjysk sushikæde får lukket endnu en lokation

Britisk restaurantionssektor under pres fra flere sider

Restaurationsbranchen går i kødet på positivlisten: Virker ikke efter hensigten

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter