Milliardkontrakten mellem Bygningsstyrelsen og katineudbyderen Coor Danmark er officielt trådt i kraft, og Coor skal dermed servere i omegnen af 5.000 frokoster om dagen.
Det skriver selskabet i et opslag på Linkedin.
Coor Danmark vandt udbuddet tilbage i november og fik med det til opgave af at være serviceleverandør til Bygningsstyrelsen - en kontrakt, der løber i syv år og har en værdi på lige over 2 mia. kr.
Kantineudbyderen skal levere til diverse ministerier, departementer, institutioner og teatre i København. Foruden kantinedriften og frokost samt mødeforplejning skal Coor Danmark også står for rengøring af bygninger.
Ifølge kantinekoncernen er der flere tiltag i kontrakten. Blandt andet vil kantinernes brugere kunne se, hvor klimavenlig maden er, ligesom alle kantinerne i løbet af kontraktens første år bliver svanemærket.
Kantinekoncern vinder milliardkontrakt med Bygningsstyrelsen
Kantineaktør lander første underskud nogensinde
Frokostselskab høster offentlige kunder på grøn madprofil