FødevareWatch

Kantinekoncern vinder milliardkontrakt med Bygningsstyrelsen

Servicekoncernen Coor Danmark skal fremover blandt andet stå for kantine- og mødeforplejning til i alt 18 ministerier samt dertilhørende styrelser og institutioner.

Adm. direktør i Coor Danmark, Jørgen Utzon, kalder kontrakten for en i "sværvægtsklassen." | Foto: Coor/PR

Kantinekoncernen Coor Danmark har netop vundet et gigantisk udbud, der giver dem en syvårig kontrakt som serviceleverandør til Bygningsstyrelsen.

Opgaven er en såkaldt Integrated Facility Management-kontrakt (IFM) til en værdi på lige over 2 mia. kr. i hele kontraktperioden. Det fremgår af en pressemeddelelse fra selskabet.

Dermed skal Coor Danmark foruden rengøring og vedligeholdelse også levere kantineløsninger samt mødeforplejning til i alt 18 ministerier samt de dertilhørende styrelser og institutioner.

Det svarer til, at selskabet hver dag skal servere omkring 5.500 frokoster samt sørge for omtrent 34.000 mødeforplejninger om året.

"I dag starter endnu et kapitel i Coor Danmarks historie: Vi har vundet en gigantisk IFM-kontrakt med Bygningsstyrelsen! Jeg er så stolt over alle de medarbejdere, som har bidraget til at gøre det muligt. Det er jeres flotte arbejde hver dag der gør, at vi kan vinde kontrakter i sværvægtsklassen," skriver adm. direktør i Coor, Jørgen Utzon, om kontrakten på Linkedin.

Kontrakten går ifølge pressemeddelelsen i drift fra 1. maj 2022 på cirka 100 lokationer.

Kantinekoncern melder om fremgang på bundlinjen

Socialdemokratiske kommunalkandidater uenige om kødfrie dage i offentlige kantiner

Kortlægning: Kantiner og grossister har modtaget over en kvart milliard 

Mere fra FødevareWatch

Barkoncern: Branchen er økonomisk underdrejet

I Rekom har man ovenpå onsdagens pressemøde og dertilhørende restriktioner svært ved at forstå, hvorfor det netop er nattelivsbranchen, der skal holde igen. "Det er ikke vores målgruppe - de 18 til 40 årige, der ligger højest i statistikkerne over smittede," siger koncernens politiske direktør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier