Familieejet burgerkæde vil indtage hovedstaden

Nye lokationer skal bringe kæden tættere på ambition om 20 danske restauranter. Samtidig er et nyt franchisekoncept på vej.
Den danske kæde er grundlagt af brødrene Simon og Morten Franck Jakobsen. | Foto: PR / The Burger Concept
Den danske kæde er grundlagt af brødrene Simon og Morten Franck Jakobsen. | Foto: PR / The Burger Concept

Iværksætterduoen bag The Burger Concept vil sætte yderligere fire knappenåle i landkortet med hovedstadsområdet i fokus.

Det skriver The Burger Concept, der er grundlagt af brødrene Simon og Morten Franck Jakobsen, i en pressemeddelelse.

Kæden har i dag ti restauranter med otte i jylland, en enkelt på fyn og én i Valby. Med åbningerne vil kæden for alvor indtage området rundt om København og inden for de næste fire måneder, skal nye restauranter skyde op i Ballerup, Herlev, Hvidovre og ved Nørreport Station.

"Inden udgangen af Q1 åbner vi de første fire restauranter i hovedstadsområdet, men det kun begyndelsen. Vi står over for en massiv ekspansion, og inden udgangen af 2023 forventer vi at åbne yderligere mindst 20 nye restauranter jævnt fordelt i de større byer over hele landet," siger Simon Franck Jakobsen, direktør og medejer i The Burger Concept.

I dag ejer brødrene selv alle kædens restauranter, men i løbet af foråret 2022 vil de åbne kædens første franchiserestaurant. Planen er, at det bliver den første af mange.

"Vores restauranter er i forvejen i positiv drift fra dag et, så det er en god forretning, men vi er ikke i tvivl om, at ejerskab kan løfte driften yderligere. Derfor er vi på vej med et setup, hvor man lidt atypisk kun skal stille med i omegnen af en halv million kroner for at komme i gang," siger Simon Franck Jakobsen, og fortsætter:

"Vi er ikke på udkig efter rigmænd, men derimod folk, der vil arbejde hårdt og har gåpåmod og vilje. Det skal være personligheden og egenskaberne, der er afgørende – ikke pengepungen."

Af seneste regnskab fra 2020 fremgår det, at den aarhusianske burgerkæde fortsat har til gode at fremvise sorte tal på bundlinjen. Her øgede kæden underskuddet fra 760.000 kr. i 2019 til 4,3 mio. kr. i 2020.

Samtidig løftede bruttofortjenesten sig fra 3,6 mio. kr. til 4,5 mio. kr. Den negative egentkapital lød ved årets udgang på knap 6 mio. kr.

Plantebaseret aktør kaster sig over spøgelseskøkkener

Lantmännen investerer i plantebaseret selskab for at styrke sin markedsposition

Beyond Meat løftet af mulig tidlig lancering af Mcplant-burger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter