Jensens Bøfhus får afvist klage om coronastøtte

Restaurantkæden får ikke medhold i klage over nej til lønkompensation under arbejdskonflikt, afgør Folketingets Ombudsmand. Direktør er dybt uenig i afvisningen.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Folketingets Ombudsmand har afvist en klage fra restaurantkæden Jensens Bøfhus om retten til at modtage løkompensation under en arbejdskonflikt. Den beslutning overrasker kædens direktør, skriver Berlingske.

Sagen omhandler en afvisning af coronahjælp til Jensens Bøfhus fra erhvervsminister Simon Kollerup, som kæden har klaget over, fordi virksomheden er den eneste under pandemien, der ikke har fået kompensation for at sende medarbejdere hjem.

"For mig forekommer det som noget, der foregår i en bananrepublik, ikke i Danmark. Jeg er simpelthen blevet ramt på min retsfølelse," siger adm. direktør Anders Nikolaisen til Berlingske.

Klagen til Folketingets Ombudsmand kommer efter, at kæden tabte en sag i Arbejdsretten omhandlende, hvorvidt det var lovligt, da 3F i marts sidste år varslede blokade og strejke for 26 medarbejdere hos Jensens Bøfhus.

Jensens Bøfhus taber sag i Arbejdsretten - 3F får medhold 

Jensens Bøfhus har argumenteret for, at konflikten var ulovlig, da den foregik under coronanedlukningen. Men en ekstraordinær situation som coronakrisen giver ikke særlige undtagelser fra retten til at konflikte, fastslog retten.

Konflikten har nu kostet bøfkæden et sted mellem 20 og 30 mio. kr., har kæden tidligere beskrevet. Jensens Bøfhus fik i 2020 et underskud på 40,5 mio. kr. mod et overskud på 8,6 mio. kr. i 2019.

Jensens Bøfhus kæmper videre i sag om coronastøtte 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter