Cofocos overskud nærmer sig bunden

Det københavnske restaurantimperium skal se sig om efter hjælpepakker og må tilpasse personaleressourcerne, hvis den fremtidige drift skal sikres.
Foto: PR / Cofoco
Foto: PR / Cofoco

På bare et år er bundlinjen ved restaurantkoncernen Cofoco svundet ind fra et tocifret millionbeløb til nu ikke engang at udgøre en tiendedel.

Det viser et regnskab fra selskabet Copenhagen Food Collective, der dækker over al driften af Cofocos restauranter og hotel i 2020.

Årets resultat, der i 2019 lød på 13,8 mio. kr., blev ved årets udganng nemlig sat til 1,1 mio. kr.

Koncernen offentliggør ikke omsætning, men til sammenligning lød bruttoresultatet på 79,6 mio. kr. i 2020 mod 109,2 mio. kr. i 2019.

Restaurantimperiet driver i dag 14 restauranter og ét hotel, der alle er blevet hårdt ramt af corona og dertil nedlukninger.

"Koncernens restauranter har været tvangslukkede i flere periode i 2020, ligesom åbningstiderne har været begrænsede. Koncernens hotel har ligeledes været lukket i flere perioder pga. covid-19 virussen. Disse forbehold har påvirket koncernens indtjening i en negativ retning," skriver ledelsen i regnskabet, der dog betegner resultatet for "tilfredsstillende" og som en million kroner bedre end forventet.

Ifølge ledelsen er forventningen for 2021 et resultat på 10 mio. kr.

"Der forventes en påvirkning fra covid-19 virussen, som direkte påvirker selskabets omsætning og likviditet. Selskabets fortsatte drift afhænger af, at selskabets personaleressourcer tilpasses den nuværende situation, og at de af regeringen bebudet hjælpepakker til erhvervslivet tilfører den nødvendige likviditet," står der.

Ledelsen oplyser, at selskabet for nuværende har den nødvendige likviditet til, at driften kan gennemføres.

Cofoco har siden 2004 drevet restauranter for det københavnske folk under missionen at levere "folkelig gastronomi" med udgangspunkt i grundpillerne volumen, oplevelse og value for money. Siden da har selskabet bag åbnet restauranter, som dækker alt fra det franske, italienske, sydamerikanske, japanske og nordiske køkken.

Cofoco havde ved årets udgang gennemsnitligt 192 medarbejdere. Egenkapitalen lød ved udgangen af 2020 på 76,8 mio. kr.

Cofoco blev oprindeligt stiftet af Torben Klitbo, der åbnede sin første restaurant under Copenhagen Food Consulting i Abel Cathrines Gade på Vesterbro. Han allierede sig med Cofocos nuværende direktør, Christian Lytje, som blev medejer.

Senere kom også Anders Aagard til, som efter en konflikt med Torben Klitbo trådte ud af selskabet og stiftede konkurrenten Madklubben istedet. I 2016 trådte Torben Klitbo ud af Cofoco, og i dag sidder Thomas Rudbeck, August Lund og med majoritetsejeren Christian Lytje i ejerkredsen.

FødevareWatch har været i kontakt med Cofocos adm direktør Christian Lytje, der ikke har yderligere kommentarer til regnskabet.

Afgørelse på konflikt mellem Jensens Bøfhus og 3F trækker ud

ISS brød gang på gang kontraktkrav i milliardaftale med Forsvaret

Ild.pizza fortsætter med at tabe millioner - alligevel vil kæden åbne endnu flere steder i år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter