Ejere af russiske McDonalds åbner restauranter med nyt navn og logo

Kæden planlægger ifølge den adm. direktør at åbne 850 restauranter i Rusland i løbet af sommeren.
Foto: EVGENIA NOVOZHENINA/REUTERS / X90209
Foto: EVGENIA NOVOZHENINA/REUTERS / X90209
af ASGER SKOVDAL JEPSEN

Når arvtagerne til den russiske del af McDonalds-kæden endnu en gang åbner dørene til sine restauranter, vil det være uden de kendte gyldne buer på fordøren.

I stedet har restauranterne gennemgået en komplet transformation med et andet logo, navn og sortiment, og dermed er McDonalds’ exit fra Rusland fuldendt. Det skriver Reuters.

Som en del af rebrandringen vil de nye restauranter gå under navnet Vkusno & tochka, der oversat fra russisk betyder ”Velsmagende, punktum”.

Som en del af rebrandingen er også menuerne ændret. Portionerne er mindre, og kendte produkter som Big Mac, McFlurry og Filet-O-Fish - hvor sidstnævnte nu er en simpel fiskeburger - vil ikke være at finde.

Alexander Govor, den nye ejer af kæden, udtaler dog til Reuters, at virksomheden planlægger at lancere lignende produkter, der falder i kundernes smag.

Ifølge Oleg Paroev, adm. direktør for Vkusno & tochka, planlægger virksomheden at åbne 200 restauranter ved udgangen af juni måned samt alle 850 restauranter i løbet af sommeren.

”Vores mål er, at gæsterne ikke bemærker en forskel i hverken kvalitet eller atmosfære,” fortalte Paroev under et pressemøde.

Russisk arvtager af McDonalds åbner om en uge

Ny ejer af russiske McDonalds-restauranter lægger an til udvidelser

Russiske McDonalds-restauranter ender i hænderne på russer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter