Kaffekæde lander bedste resultat nogensinde

Baresso står bedre over for en potentiel investor i selskabet efter 2014-resultatet, der er det bedste i kædens historie.
Foto: Niels Hougaard
Foto: Niels Hougaard

Kaffekæde Baresso fik et overskud på 6 mio. kr. og et driftsoverskud (EBITDA) på 18 mio. kr. i 2014. Det er det bedste resultat hidtil , og til sammenligning fik firmaet i 2013 et underskud på 2,7 mio. kr.

Det skriver business.dk.

Som tidligere har beskrevet har den danskejede kæde af kaffebarer hyret investeringsbanken Carnegie til at undersøge mulighederne eksempelvis i form af et salg eller et strategisk samarbejde.

Direktør og stifter Kenneth Luciani understregede i den forbindelse, at de aktuelle sonderinger sker i forlængelse af den positive udvikling, Baresso har oplevet i løbet af 2014.

Onsdag uddyber han over for business.dk:

”Selvom vi har et resultat, der viser 6 millioner på bunden, så er der jo lang vej derfra til at komme til alle danske byer, hvis man selv skal spare op til det dag for dag. Så vi afsøger muligheden for at få tilført yderligere kapital og resurser, så vi kan udnytte vores fulde potentiale.”

I en pressemeddelelse sendt til FødevareWatch torsdag hedder det, at "medvinden og det finansielle overskud har da også fået kaffekædens ejere til at vurdere, om Baresso Coffee kan vokse i et højere tempo end hidtil. Den første Baresso-kaffebar åbnede på Højbro Plads i år 2000, og kæden tæller i dag 47 kaffebarer. "

"Vi vil gerne bygge videre på vores succes, udbrede vores koncept og dermed skabe endnu flere arbejdspladser og udviklingsmuligheder for organisationen. Derfor har vi igangsat en proces, som skal se på, om vi kan tilføre kapital og ressourcer, som vil gøre os i stand til at vokse hurtigere, end vi gør i dag. Der er stigende efterspørgsel efter kvalitetskaffe, og derfor tror vi på, at Baresso-brandet har et større potentiale fremadrettet," vurderer Kenneth Luciani.

Baresso-direktør bekræfter: Vi afsøger markedet

Baresso-stifter træder ind i kendt chokoladefirma

Starbucks fortsætter sit indtog i Danmark

Starbucks går ind i politisk racekamp

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter