Dansker bliver ny topchef for Mars-koncernens 140.000 ansatte

Poul Weihrauch indtager fra september rollen som ny topchef for amerikanske Mars Incorporated, fortæller konfekturekæmpen. Han kommer til at stå i spidsen for en global omsætning på mere end 300 mia. kr.
Foto: PR
Foto: PR

Der kommer til at sidde en dansker helt på toppen af den amerikanske konfekture-, fødevare- og dyrefoderkæmpe Mars Incorparted.

I en pressemeddelelse beretter den familieejede koncern, at man til september sætte danske Poul Weihrauch i stolen som topchef. Han er i dag global ansvarlig for divisionen Mars Petcare, men rykker altså flere skridt op i toppen af Mars-universet, der har mere end 100 år på bagen.

Den nuværende topchef gennem mere end otte år, Grant F. Reid, forlader selskabet for at gå på pension og ser stor potentiale i sin efterfølger.

”Efter at have arbejdet sammen med Poul i mange år, opfatter jeg Poul og hans familie som nære venner. Jeg er virkelig begejstret for forretningens fremtid under hans lederskab, og jeg ønsker ham stort tillykke med udnævnelsen som CEO for det fantastiske selskab, som Mars er,” udtaler Grant F. Reid.

Kender koncernen godt

Poul Weihrauch har i mere end 20 år arbejdet i Mars-universet, startende med ansvaret for Snickers-brandet i Europa. Nu får han ansvaret for 140.000 ansatte og en omsætning på over 300 mia. kr.

Han peger på, at Mars-koncernens værdier er en solid platform at styre ud fra.

“Jeg er beæret og ydmyg over muligheden for at tjene Mars-organisationen og vores 140.000 Mars Associates. Det er et fantastisk selskab, som konsekvent har vist, at doing good is good business. Det er dét forhold, der fortsat vil sikre en bæredygtig vækst,” udtaler han

Nu skal han arbejde tæt sammen med Mars-familien om fremtiden for de kendte mærker som Mars, M&M’s, Snickers foruden alle dyremærkerne som Royal Canin. Og der er fuld opbakning fra bestyrelsesformand Frank Mars fra Mars-familien.

“Jeg har kendt Poul i 22 år og har arbejdet tæt sammen med ham de sidste ti, og jeg ved, at han vil blive en fremragende leder for den næste fase i vores udvikling. Poul er anerkendt for sin inspirerende og inkluderende lederstil, og han har succesfuldt vækstet forretningen, revitaliseret vores brands og bidraget til at udvikle vores Associates,” udtaler Frank Mars om koncernens nye danske topchef.

”Bestyrelsen og jeg er taknemmelige for at være i stand til at udpege en så stærk Mars leder, og vi er overbeviste om, at Poul både vil værne om vores eftermæle og lede os mod en lys og lovende fremtid.”

Stærk vækst i global koncern

Grant F. Reid får en masse kredit med på vej ud af døren fra Frank Mars, der peger på en vækst på 50 pct. i den nuværende topchefs regime til en samlet omsætning på 45 mia dollar, svarende til godt 318 mia. kr.

“Grant er for beskeden til at indrømme det, men vores betydelige transformation og succesfulde vækst ville ikke været sket uden Grant´s lederskab. Han har levet vores principper og integreret vores formål i forretningens strategi, og Marsfamilien er utroligt taknemmelige for Grants utrættelige dedikation,” lyder det fra Frank Mars, der henviser til vigtige pejlemærker.

”Han har hjulpet os med at sætte en ny kurs og skubbet os længere end nogen troede muligt. Derudover har han repræsenteret Mars på bedste vis på den international scene, bl.a. gennem insisteren på handling inden for klimaområdet.“

Vigtig transformation

Den afgående topchef fremhæver ikke mindst håndteringen under pandemien som en af koncernens styrker i hans regeringstid.

“Det har været et privilegie at lede Mars-teamet og arbejde tæt sammen med Marsfamilien. Vi har bygget på vores styrker og flyttet os ind på nye, spændende forretningområder, som gør forretningen klar til en endnu mere lysende og bæredygtig fremtid,” udtaler Grant F. Reid.

”Jeg er stolt over, at vi – også i lyset af de store udfordringer den forfærdelige pandemi har udgjort – aldrig har mistet fokus på vores strategiske ambition og ønsket om at skabe den verden, vi ønsker, ved at drive både purpose og performance.“

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter