Pepsi-ejer skiller sig af med juicebrands i milliardhandel

3,3 mia. dollar – over 20 mia. kr. – får Pepsico for at sælge en række juicebrands til en kapitalfond.
Pepsico sælger bl.a. juicevirksomheden Tropicana i en millardstor handel. | Foto: JOHN GRESS/REUTERS / X01637
Pepsico sælger bl.a. juicevirksomheden Tropicana i en millardstor handel. | Foto: JOHN GRESS/REUTERS / X01637

Fødevarekoncernen Pepsico har indgået en handel med kapitalfonden PAI Partners om at sælge en række juicevirksomheder – herunder Tropicana og Naked.

Det skriver mediet Fooddive.com.

Handlen vil ifølge mediet indbringe Pepsico 3,3 mia. dollar – eller over 20 mia. kr. – før skat. Som led i transaktionen vil Pepsico dog beholde distributionsrettigheder og en aktieandel på 39 pct. i virksomhederne.

Ifølge Fooddive omsatte de frasolgte virksomheder samlet for omtrent 3 mia. dollar i 2020, men fortjenesten var under gennemsnittet for fødevarekoncernen, der også ejer brands som Pepsi, Gatorade og Mountain Dew. Derfor vil Pepsico bruge indtjeningen fra salget på at styrke og investere i koncernens andre brands.

Handlen forventes at være i effekt i slutningen af 2021 eller i begyndelsen af næste år.

Pepsi-ejer øger overskuddet på større salg i USA

Drikkevaregigant vil være CO2-neutral i 2040 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også