Flere nordmænd går den plantebaserede vej

I Norge er der sket en "kraftig udvikling" i efterspørgslen på de plantebaserede varer, viser en ny undersøgelse foretage på vegne af Orkla. Andelen, der betegner sig som veganere eller vegetarer er fordoblet fra sidste år. Dog er de norske forbrugere under det nordiske gennemsnit, når det kommer til tilfredshed med sortimentet.
Flere normænd vil have plantebaserede produkter - de er dog ikke tilfredse med udvalget. | Foto: Likemeat Nordic PR
Flere normænd vil have plantebaserede produkter - de er dog ikke tilfredse med udvalget. | Foto: Likemeat Nordic PR

En undersøgelse foretaget af Ipsos på vegne af Orkla viser, at der er sket et løft i den norske efterspørgsel på plantebaserede varer.

I en pressemeddelelse skriver koncernen, at andelen af normænd, som betegner sig som veganere eller vegetarer, er fordoblet fra sidste år, og lyder i år på 8 pct. Samlet er andelen af nordmænd, der siger de enten ikke spiser eller begrænser indtaget af kød vokset fra 16 til 23 pct.

Størst er stigningen blandt voksne mellem 18-29 år. Her er andelen, som begrænser kødindtaget, steget fra 29 til 41 pct. på ét år.

Udover de unge, er det også især blandt mænd, hvor der har været en forandring. Her er modet på mindre kød løftet til 23 pct. fra sidste års 13 pct.

"Mænd er hoppet med på bølgen i højere grad end før, og er nu på samme niveau som kvinder, når det kommer til at træffe aktive diætvalg," siger projektleder hos Ipsos, Mads Motrøen.

Utilfredse med udvalget

Undersøgelsen viser dog også, at nordmændene er de mindst tilfredse i Norden, når det kommer til udvalget af ​​vegetariske og veganske produkter i supermarkederne.

Kun 27 pct. af de adspurgte mente, at udvalget var tilstrækkeligt, mens det nordiske gennemsnit var på 39 pct.

Norske forbrugere siger også, at de finder det sværere at finde vegetariske og/eller veganske produkter end deres nordiske naboer. 31 pct. synes, det er let at finde varer, hvilket er 10 pct. under det nordiske gennemsnit.

Chefkonsulent: Knuste myter øger danskeres forståelse af økologi som bæredygtigt

Kødkoncern dropper del af plantebaseret satsning

Hanegal-stifteres planteselskab lander underskud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter