Rasende iværksætter erkender: Det var vores ansvar

Efter at have harceleret på Linkedin over angiveri, erkender direktør, at det er hans ansvar at sørge for lovlige produkter.
Christian Christensen har arbejdet på selskabet Dryk gennem de sidste tre år. Tidligere har han været chef for lokale varer i Coop. | Foto: Privat foto
Christian Christensen har arbejdet på selskabet Dryk gennem de sidste tre år. Tidligere har han været chef for lokale varer i Coop. | Foto: Privat foto

Direktøren for Dryk, Christian Christiansen, var rasende da han den d. 14. juli, blev anmeldt for ulovlige produkter.

Hans ærtedrikke var ikke godkendt, og det medførte en karantæne. Det sker på baggrund af en anmeldelse fra en konkurrent, oplyser Fødevarestyrelsen til direktøren.

Som følge lægger Christian Christiansen en video på LinkedIn, hvor han er vred over situationen - og at virksomheder stikker hinanden.

D. 15. juli søger han aktindsigt for at opsnuse angiveren og hans fund chokerer ham. Der er nemlig tale om hans gode bekendte Christian Munks virksomhed Dragsbæk.

"Efter jeg blev anmeldt, lægger jeg videoen på Linkedin og søger hurtigt aktindsigt. Jeg fandt ud af, at det var Christian (direktør for Dragsbæk red.), og jeg tænkte, at det skal han ikke slippe godt fra. Så jeg skriver til ham, at det er godt vi kender hinanden, for ellers havde jeg siddet lige i struben på ham," siger Christian Christiansen.

Efter de hårde ord, ringer Christian Christiansen til Christian Munk, en samtale som direktøren fra Dragsbæk husker tydeligt.

"Christian (Christiansen red.) ringer og fortæller, at Fødevarestyrelsen har skrevet, at Dragsbæk har anmeldt Dryk. Han er rigtig vred, og jeg beder ham sende mailen fra Fødevarestyrelsen, og der står rigtig nok, at vi har anmeldt dem. Det er jeg selvfølgelig utilfreds med, for det har vi ikke gjort," fortæller Christian Munk.

 

Christian Munk, Dragsbæk, kreditering: Peter Hove Olesen | Foto: Peter Hove Olesen
Christian Munk, Dragsbæk, kreditering: Peter Hove Olesen | Foto: Peter Hove Olesen

Christian Munk undersøger sagen, og det viser sig, at da de ansøgte om at blive egenproducent af ærtedrikke, har de henvist til andre produkter på markedet - herunder Dryks ærtedrik. Efter at have modtaget den oplysning, trækker den vrede iværksætter de hårde ord tilbage, og nu har piben fået en anden lyd.

"Vores produkter har ikke været lovlige. Det er det korte og lange, og det må vi tage ansvar for. Det er nemt at pege fingre, men i sidste ende, så ender den hos mig - det er min organisations opgave at sikre os, at de produkter, vi sætter på markedet, er lovlige," siger Christian Christiansen.

Han undrer sig over, at Dragsbæk har nævnt deres produkter, men anerkender at de selvfølgelig skal kunne nævne deres produkter til Fødevarestyrelsen, uden at de bliver sat i karantæne.

"De skal kunne nævne vores produkt, det er vores ansvar at have styr på det. Der er intet, jeg kan klandre dem for. Det er der simpelthen ikke. Jeg kan godt forstå, hvis han er sur på Fødevarestyrelsen, det er ikke fair overfor Dragsbæk at tage en ansøgning og gøre til en anmeldelse," siger Christian Christiansen.

Det er Christian Munk enig i. De er trætte af at blive udlagt som både den angivne og dømmende magt, og efter videoen på Linkedin, var det netop tilfældet.

"De var selvfølgelig frustrerede over situationen, det kan jeg ikke fortænke dem i, det ville jeg selv have været. Deres produkt blev sat i karantæne, og så slog de en video op på Linkedin. Flere begyndte at stille spørgsmålstegn til, hvem angiveren var og søgte aktindsigt. Vi bliver dermed hængt ud som stikkere og ender i en shitstorm," siger Christian Munk.

Christian Christiansen fortryder dog ikke videoen, trods Dragsbæk er blevet hængt ud på falsk anklage.

"Jeg har intet ønske om, at nogen bliver hængt ud, men jeg fortryder den (videoen) bestemt ikke. Jeg vidste jo ikke hvem det var. Vi er på god fod, og en shitstorm er jo bare en shitstorm. De fleste kommer ud på den anden side, og Dragsbæk er helt sikkert voksne nok til at klare det," siger Christian Christiansen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter