Fødevarebanken får ny formand efter seks år

Efter seks år vinker Klaus Bustrup farvel som bestyrelsesformand i Fødevarebanken. Han bliver erstattet af erhvervsmanden og formanden for Lauritzen Fonden, Jens Ditlev Lauritzen.
Erhvervsmanden og formanden for Lauritzen Fonden, Jens Ditlev Lauritzen, bliver ny bestyrelsesformand i Fødevarebanken. | Foto: PR
Erhvervsmanden og formanden for Lauritzen Fonden, Jens Ditlev Lauritzen, bliver ny bestyrelsesformand i Fødevarebanken. | Foto: PR

Hos madspildsorganisationen rykker man rundt i bestyrelsen. Jens Ditlev Lauritzen, der er formand for Lauritzen Fonden, sætter sig for bordenden som ny formand for Fødevarebankens bestyrelse. Han overtager efter Klaus Bustrup, der går af efter seks år.

Jens Ditlev Lauritzen glæder sig til at blive en vigtigere del af organisationen, som han mener er i positiv udvikling, fremgår det af en pressemeddelelse. Han har allerede siddet i bestyrelsen i seks år.

”Vi er nået langt i de godt 10 år, som Fødevarebanken har eksisteret i Danmark, og det går godt. Sidste år uddelte vi 1.080 tons frisk overskudsmad. Det svarer til 7.400 måltider - hver eneste dag. I 2018 uddelte vi 18 pct. flere varer end året før. Og fremgangen fortsætter i år. Et stigende antal fødevarevirksomheder er opmærksomme på muligheden for at donere mad frem for at smide den ud. Det er meget positivt. Og det giver virksomhederne et bedre image,” udtaler Jens Ditlev Lauritzen i meddelelsen.

Og netop fordi det går godt i organisationen, har Klaus Bustrup valgt at gå af, siger han i meddelelsen. Han er stolt over det, organisationen har præsteret i hans seks år.

"Fødevarebanken står ved en skillevej. Vi har nået de mål, der blev sat for Fødevarebanken, da vi i 2013 modtog den store bevilling fra Veluxfonden. Det betyder ikke, at arbejdet er færdigt, men at der skal findes andre og nye veje, der kan sikre, at vi forsat er på rette kurs og samtidig søger nye destinationer, nye mål. Den opgave overlader jeg trygt i hænderne på en ny formand, " udtaler Klaus Bustrup i meddelelsen.

Beslutningen blev truffet på generalforsamlingen torsdag, hvor Tina Salling også blev valgt ind i Fødevarebankens bestyrelse. Winnie Berndtson fortsætter som næstformand i bestyrelsen.

Arbejdsgruppe skal kigge på lettere adgang til overskudsmad

"Danmark mod madspild" smelter sammen med regeringens tænketank

Fødevarebanken fylder 10 år og runder 10 millioner måltider

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter