Uden østeuropæiske arbejdere kunne Danmark ikke eksportere bacon og koteletter til Tyskland og Kina. Så klar er beskeden fra direktør i Landbrug & Fødevarer Karen Hækkerup.

"Fødevaresektoren står for 25 procent af al dansk eksport, og det havde ikke på nogen som helst måde været muligt uden østeuropæisk arbejdskraft," siger Karen Hækkerup til Information.

"De spiller en afgørende rolle for landbruget. 'Produktionsdanmark' ville slet ikke hænge sammen uden østeuropæere."

Hver tredje ansat i dansk landbrug er i dag fra udlandet – i alt 15.000 personer – og stort set alle er fra Østeuropa. Det viser de seneste tal fra jobindsats.dk. Ingen andre steder på det danske arbejdsmarked er andelen af udenlandske ansatte så høj.

Men mange østeuropæere arbejder ikke på overenskomstmæssige vilkår, siger arbejdsmarkedsforsker på FAOS ved Københavns Universitet, Jonas Felbo-Kolding.

"Der er områder i landbruget, hvor lønningerne ligger klart under mindstesatserne i overenskomsten," siger han til Information.

Lavere timeløn end overenskomst

I 2013 sendte Jonas Felbo-Kolding og kollegaen Søren Kaj Andersen spørgeskemaer til en lang række danske landmænd og spurgte, hvor meget de betalte deres østeuropæiske ansatte.

Næsten halvdelen svarede, at de generelt betalte østeuropæere en lavere timeløn end overenskomsten foreskriver – de lavede altså social dumping.

Ti procent af landmændene betalte under 85 kroner i timen. Og så omfattede undersøgelsen endda ikke østeuropæere, der arbejdede som vikarer – en konstruktion der ofte bruges til at presse løn- og arbejdsvilkår i byggebranchen – så det reelle omfang af social dumping i landbruget kan være langt større.

Fagforbundet 3F er dybt bekymret over udviklingen. Danske landmænd ansætter så mange østeuropæere, fordi de finder sig i lavere løn og dårligere arbejdsvilkår, mener forhandlingschef i 3F’s landbrugsafdeling, Morten Fischer Nielsen.

"Rumænerne er så stinkende fattige, og de har så høj en arbejdsløshed, at de accepterer næsten hvad som helst," siger han.

EU’s regler om arbejdskraftens fri bevægelighed betyder, at EU-borgere frit kan få job overalt i Unionen. I dag arbejder 4.600 rumænere i dansk landbrug.

"Vi hører jævnligt om folk, der arbejder for 60 kroner i timen, og så skal de tilmed arbejde hele tiden," siger Morten Fischer Nielsen fra 3F.

Uholdbart og bekymrende

Sidste år kaldte daværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) det "uholdbart", at så mange ufaglærte job i Danmark gik til østeuropæere. Og Kristian Thulesen Dahl (DF) har kaldt det et problem, at "alle de jobtyper, som udsatte danskere i virkeligheden kunne besætte, bliver besat af østeuropæere".

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er glad for de mange østeuropæere – "det er ganske enkelt en forudsætning for vækst og velstand", som hans skriver i en kommentar til Information. Men han er også bekymret.

"Det er bemærkelsesværdigt, at der er godt 38.000 jobparate i kontanthjælpssystemet, når der er mangel på hænder inden for områder, hvor der er mange ufaglærte som for eksempel rengøring og service," skriver Troels Lund Poulsen.

"Ikke mindst når man også kan se, at knap halvdelen af østeuropæerne med arbejde i Danmark, og det drejer sig især om polakker, rumænere og litauere, netop har manuelle job."

(Denne artikel  er videreformidlet af Ritzau Bureau på vegne af Information)

Karen Hækkerup: "Hvor er respekten for landmændene, Coop?" 

Axzon-stifter sætter spørgsmålstegn ved dansk svineproduktion 

NNF: Det er på tide vi taler EU op