Prisfald gør ondt på økolandmænd

Økologien er blevet en slagvare i supermarkederne, og de faldende priser kan mærkes hos producenterne.
AF DR P4 SJÆLLAND

Økologi er efterhånden blevet det naturlige valg for mange familier og i takt med at økologien er blevet en massevarer, der står på centrale pladser i butikkerne, er priserne år for år faldet, da konkurrencen er blevet hårdere. Alene sidste år faldt priserne med 3,3 procent ifølge tal fra Forbrugerrådet Tænk.

De store prisfald betyder til gengæld nu at producenterne begynder at slå sig tøjret, fortæller DR P4 Sjælland.

Blandt andet på Kiselgården i Ugerløse mellem Ringsted og Holbæk, hvor har man siden 1985 har dyrket økologisk.

På grund af de billige priser på økologi, har de været nødsaget til at droppe at dyrke eksempelvis porre og løg.

"Vi kan ikke følge med på prisen, så derfor har vi måtte droppe nogle produkter og skrue prisen op på gulerødder og kartofler. Det er en ond cirkel, men jeg ville ønske, at faldet i prisfaldet ville stoppe nu," fortæller medejer af gården Amy Rasmussen til DR P4 Sjælland.

Hos Forbrugerrådet Tænk er man dog glade for den udvikling de økologiske priser bevæger sig hen imod, for det betyder, at flere mennesker har adgang til økologi. Det fortæller seniorrådgiver i fødevarepolitik, Camilla Udsen:

"Økologi kan nu komme ud til flere, så derfor skal producenterne fortsætte med at producere gode øko-varer og glæde sig over, at netop danskerne har verdensrekorden i at købe økologisk."

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzau Bureau på vegne af  DR P4 SJÆLLAND)

Thise vil geare virksomheden med stor udvidelse

Økologisk Landsforening får tidligere Lego-chef som direktør

Det britiske øko-marked er på kanten af vækstboom

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også