Danmark i top med miljømærker på fisk

På verdensplan er det kun 12 pct. af fiskefangsterne, som har opnået MSC-mærket for bæredygtigt fiskeri. I Danmark er det nu hele 88 pct. af de samlede fangster, der får MSC-mærket.
Foto: Søren Schnoor/Ritzau/Arkiv
Foto: Søren Schnoor/Ritzau/Arkiv
AF DR MIDT OG VEST

De danske fiskere er blandt de bedste i verden til at fange fisk på den mest bæredygtige måde.

På verdensplan er det kun 12 procent af fiskefangsterne, som har opnået MSC-mærket for bæredygtigt fiskeri. I Danmark er det nu hele 88 procent af de samlede fangster, der får MSC-mærket.

"Det skyldes en bevidst strategi i hele fiskerierhvervet siden 2009," siger kontorchef Ole Lundberg Larsen i Danmarks Fiskeriforening til DR P4 Midt & Vest.

MSC er en international certificeringsordning. For at få mærket, skal man blandt andet dokumentere, at fiskebestandene ikke er i fare for at blive overfisket, og at der ikke sker bifangster af hvaler, skildpadder eller havfugle. Desuden skal forvaltningen af fiskebestandene også være i orden.

I denne uge holder FN hen av-konference i New York, og organisationen MSC, Marine Stewardship Council, har gjort status over bæredygtigt fiskeri verden over. Målet er at hæve andelen af certificerede fiskerier til 20 procent i 2020. Men i Danmark nærmer vi os altså de 90 procent.

"Vi besluttede i 2009, at alt dansk fiskeri så vidt muligt skulle MSC-certificeres, blandt andet fordi flere internationale supermarkedskæder kræver, at fisken er certificeret," siger Ole Lundberg Larsen til DR P4 Midt & Vest.

"Vi har siden dengang arbejdet på at certificere fiskerierne art for art, og vi håber at nå målet om at blive 100 procent MSC- certificeret. Så vidt vi ved, er ingen andre lande i nærheden af at have så stor en andel MSC-certificeret fiskeri, som vi har i Danmark," siger kontorchefen.

Grønlandske hellefisk får MSC-mærke som de første i verden

Fisk med MSC-mærkning i stor fremgang hos Coop

Greenpeace og Coop i infight over tun

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også