DF freder Esben Lunde Larsen som minister - næse venter

Dansk Folkeparti vil forsøge at samle et flertal i Folketinget for at give Esben Lunde Larsen en næse.
Foto: Jens Dresling/Ritzau
Foto: Jens Dresling/Ritzau
AF RITZAU

Esben Lunde Larsen (V) får lov at blive på posten som miljø- og fødevareminister. Men der venter efter alt dømme en næse for håndteringen af sagen om fiskekvoter.

Det er konklusionen, efter Dansk Folkeparti tirsdag holdt gruppemøde på Christiansborg, siger gruppeformand Peter Skaarup (DF):

"Esben Lunde Larsen har sagt undskyld, og vi tror på, at regeringen og ministeren er indstillet på at føre den fiskeripolitik, som vi og et flertal i Folketinget ønsker," siger Peter Skaarup og tilføjer:

"Hvor meget mere kan vi ønske os."

Trods de forsonlige toner er sagen dog ikke endeligt lukket endnu. DF vil forsøge at samle et flertal for at give Esben Lunde Larsen en skriftlig påtale. Det kaldes normalt en "næse" på Christiansborg.

"Det bliver nok en alvorlig en af slagsen, for det er alvorligt, når man ikke fortæller Folketinget, det man skal," siger Peter Skaarup og tilføjer, at Esben Lunde Larsen har fået et "gult kort" i sagen.

"Han er under overvågning," siger Peter Skaarup.

Han måtte svare på en byge af kritiske spørgsmål om, hvorfor Dansk Folkeparti ikke vælter ministeren, efter fiskeordfører Ib Poulsen har sagt, at ministeren har løjet. 

Peter Skaarup vil dog ikke tale om løgn. Eller om overtrædelser af ministeransvarlighedsloven:

"Vi mener ikke, at han har brudt ministeransvarlighedsloven, men vi mener, at han har gjort sig skyldig i ikke at give de nødvendige oplysninger til Folketinget," siger Peter Skaarup.

Forening tilfreds med beslutning

Danmarks Fiskeriforening er tilfreds med, at sagen "nu er afklaret". Det skal give ro til, at Folketinget igen kan koncentrere sig om at arbejde for sikre de rette rammer og vilkår for dansk fiskeri, lyder det fra formanden for Danmarks Fiskeriforening. 

"Siden begyndelsen af december har dansk fiskeri været holdt som gidsel af politisk fnidder-fnadder på Christiansborg. Det har efterladt dansk fiskeri i et tomrum og skabt dybe frustrationer hos fiskerne. Nu må der været sat et punktum for politikkernes ævl og kævl, så de kan få lavet politik til gavn for fiskeriet," siger Svend-Erik Andersen.

V-profil med tæt forbindelse til storfisker

Fødevareministeren undskylder til Folketinget

S: Tillid til Minister er mere og mere tyndslidt i kvotesag

Redegørelse: Esben Lunde udtalte sig upræcist på samråd

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også