Landmænd vil redde bierne

En Dagli'Brugsen-butik og seks landmænd på Møn er gået ind i et projekt, hvor de vil sikre vilkårene for flere bier.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF SJÆLLANDSKE

På verdensplan diskuterer forskere og biologer, om den globale bestand af bier er under så kraftigt pres, at det reelt kan blive en trussel for fødevareproduktionen i løbet de næste par hundrede år. Bierne er nødvendige for bestøvningen af afgrøderne, men mange mener, at de er så truede af blandt andet klimaforandringer, at det kan udløse katastrofale konsekvenser.

På Møn går man imidlertid nu i den direkte modsatte retning, idet foreløbig seks lokale landmænd - og en Dagli’Brugs har meldt sig til et projekt, hvor dele af deres marker skal tilsås med en særlig frøblanding, der skaber optimale levevilkår for både honningbier og vilde bier.

Det skriver Sjællandske.

Projektet er søsat af Biosfære Møn-sekretariatet, der arbejder for at få Unescos godkendelse af Møn som Danmarks første biosfære-område - altså et område, hvor der er særlig fokus på at sikre vilkår, som både mennesker og natur kan trives med.

Der har på Møn været skepsis i nogle kredse over, om Møn som biosfære vil medføre en masse begrænsninger for blandt andre landmændene, men med bi-projektet har man nu fundet i hvert fald ét område, hvor en fælles indsats giver god mening, mener biosfære-koordinator Annette Tenberg.

"Det er en win-win-situation for alle parter," siger hun, der håber at få endnu flere landmænd med i initiativet.

I midten af juni ventes der at falde en afgørelse om, hvorvidt Møn bliver godkendt som biosfære eller ej.

(Denne artikel er en tophistorie fra Sjællanske distribueret af Ritzau.)

Nye regler skal give økologisk bi-boom 

Råddent sommervejr giver dyr dansk honning

Biavlerbølgen er over os - flere kvinder hopper med

Danskerne er blevet bidt af biavl

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også