Endnu en tun-chef indrømmer prisfusk

Endnu en underdirektør i tunproducenten Bumble Bee Foods har erkendt, at han spillede en aktiv rolle i den store sag om price fixing, som for øjeblikket er for retten i USA.
Foto: Thomas Borberg / Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg / Ritzau Scanpix

Tidligere på måneden kom Bumble Bee Foods-underdirektør Walter Scott Cameron på anklagebænken for at have fusket med priserne på det lukrative marked for dåsetun og andre langtidsholdbare fiskeprodukter. Han valgte at erkende sig skyldig i anklagerne.

Og nu erkender Ken Worsham, der ligeledes er ansat som underdirektør i Bumble Bee Foods, at også han har være med til bestemme priserne på tun, skriver Undercurrent News.

Som FødevareWatch tidligere har skrevet, drejer sagen sig samlet om ulovlige prisaftaler mellem de tre største aktører på det amerikanske marked for fisk og skaldyr, og aftaler om at komme mindre indhold i dåserne end deklareret. Aftalerne er sket i et marked der har en markedsværdi på omtrent 2,6 mia. dollars (17,5 mia. kr.).

Det er selskaberne Bumble Bee Foods, Thai Union Group, der ejer af Tri-Union Seafoods, som sælger Chicken of the Sea, og Starkist.

Ifølge anklagerne har praksisserne stået på siden 2003 og frem til 2015. Chicken of the Sea er ejet af den thailandske storkoncern Thai Union, som sidste år var ved at opkøbe Bumble Bee Foods, inden de to parter droppede den planlagte fusion.

Det skete netop fordi, at man frygtede, at en storstilet undersøgelse af den amerikanske fiskeindustri af landets justitsministerium ville stikke en kæp i hjulet på opkøbet. Ifølge Undercurrent News har de ulovlige prisaftaler stået på frem til det tidspunkt. Ingen af de involverede selskaber eller direktører har ønsket at udtale sig om sagen til branchemediet.

Medie: Topchef i amerikansk fiskegigant erkender prismanipulation

Medie: Fiskegiganter aftalte priser i mere end ti år

Milliardstor fiskefusion hopper af krogen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også