Nordmænd håber på tun-tilladelse

Et norsk fiskerifartøj har efter stor succes med fangst af tun ud for Norges kyst fået mod på meget mere. Fiskere ønsker forsøgskvote udvidet.
Foto: Thomas Borberg / Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg / Ritzau Scanpix

For få måneder siden spottede man af flere omgange blåfinnede tun i Skagerrak, Kattegat og i Øresund, men i Norge er man efterhånden vant til at den populære fisk kommer forbi.

I hvert fald er der så store forekomster, at man fra myndighedernes side har tilladt, at det norske fiskefartøj Hillersøy i september fik lov at lande 191 blåfinnede tun på mellem 170 og 300 kg. De mange indbringende fisk blev landet af én enkelt omgang, og det har fået ejeren af fartøjet til at gå efter flere tun og en større kvote. Han mener, at der er grobund for etableringen af et kommercielt fiskeri.

"Det må snart stoppe med forsøgsfiskeriet og få det erstattet med et kommercielt fiskeri, men det er ok med et år til med forsøgsfiskeri," siger Tore Hillersøy til fiskebladet Fiskaren, ifølge Fiskeritidende.

Han henviser blandt andet til, at Taylan Tolga, der er fiskeinspektør i ICCAT, som er en instans, der arbejder mod overfiskeri, mener, at Norge bør have en tunkvote på mellem 200 og 500 tons.

Op mod 80.000 ørreder sluppet ud i Lillebælt efter kollision

Aldi i USA er røget ind i en tun-retssag

Særdeles lukrativ tun er spottet i danske farvande

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også