Cimbric og Jeka Fish fusionerer

De to selskaber fra Lemvig har siden 2010 kørt parløb, men nu bliver de lagt sammen til et selskab.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

De to fiskeriselskaber Cimbric og Jeka Fish er smeltet sammen og vil fremover hedde Jeka Fish.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

De to selskaber har været søsterselskaber, siden Jeka Group i slutningen af 2010 opkøbte Cimbric A/S i Sindal. Med købet fik Jeka Group bl.a. tilført nye produktionslinjer og ny teknologi samt de certificeringer og godkendelser, der er nødvendige for at agere på detail- og foodservicemarkedet.

"Siden har integrationen mellem de to selskaber udviklet sig gradvist til, at Cimbric nu er et brand og en afdeling i det noget større Jeka Fish. På baggrund af dette har ledelsen i Jeka Group valgt at fusionere de to selskaber af hensyn til administrative og regnskabsmæssige grunde," står der i pressemeddelelsen.

Investeringsselskabet Deltaq er majoritetsejer i Jeka Fish med 53 pct. Jeka Fish er specialiseret i produktion af kvalitets fiskeprodukter af linefanget hvidfisk, der markedsføres som private label til et antal store eksportører og grossister i primært Sydeuropa. Samtidig har selskabet igennem de seneste par år ændret i strategien, således at virksomheden ikke udelukkende arbejder med få store private label kunder på få markeder, men også arbejder med en række detailhandels- og food-service kunder på flere europæiske markeder.

Usikkert år

Det seneste regnskab fra Jeka Fish blev offentliggjort i august, og her faldt omsætningen fra 285,2 mio. kr. i 2014 til 262,7 mio. kr. i 2015.

"Omsætningen i 2015 lå under det niveau, der var forventet ved årets start, hvilket skyldes vanskelige markedsforhold i 1. halvår af 2015. Hovedårsagerne til de vanskelige markeds markedsvilkår i 1. halvår 2015 var dels stigende råvarepriser, og dels udfordringer med at indkøbe tilstrækkelig mængder råvarer pga. en dårlig fangstsæson," skrev ledelsen i beretningen.

Her fremgik det også, at Jeka Group igen i 2016 forventer et udfordrende marked.

"Jeka Group forventer i 2016 fortsat usikre markedsvilkår for både råvarepriser og for valutaudvikling. Dette kan potentielt påvirke udviklingen for året i både negativ og i positiv retning. Imidlertid er det ledelsens vurdering, at selskabet igennem det seneste år har fastholdt sin markedsposition og styrket sin produktivitet. Endvidere har man introduktionen af Havet’s åbnet op for nye forretningsområder. Jeka Group står derfor godt rustet til 2016."

Kapitalfond med fisk i porteføljen halter stadig

Nyt projekt skal gøre taskekrabber til dansk millionforretning

Fiskekoncernen Jeka Group lander stort overskud

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også