S: Ny mail-afsløring renser S-minister i MRSA-skandale

Socialdemokratiet kræver en redegørelse fra fødevareministeren efter nye afsløringer i sagen om MRSA-smitte.
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Foto: Jens Dresling/Polfoto
AF RITZAU

det var Fødevarestyrelsens veterinærdirektør, Per Henriksen, der fjernede centrale dele af en anbefaling til bekæmpelse af MRSA-smitte. Det viser en intern mail ifølge TV2.

Mailen viser, at det - modsat fødevareminister Esben Lunde Larsens (V) fremstilling - ikke var med ønske fra daværende fødevareminister Mette Gjerskov (S), påpeger fødevareordfører Simon Kollerup (S):

"Det fremgår meget tydeligt, at Fødevarestyrelsen aktivt har slettet anbefalingen fra den daværende minister, mens selve departementet har været involveret i sletningen og i hvert fald ikke har orienteret sin minister om at en vigtig anbefaling var taget væk."

Sagen handler om en anbefaling fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, om at MRSA-smitte skulle begrænses ved at indføre en såkaldt "top down approach" med fokus på svineavlsbesætninger.

Den anbefaling nåede aldrig frem til Folketinget, fordi den blev fjernet af Fødevarestyrelsen.

Det særlige ved MRSA er, at de er en type stafylokokker, der er resistente over for en række antibiotika.

Den nye drejning i sagen får Socialdemokratiet til at kræve, at Esben Lunde Larsen sender en skriftlig redegørelse til Folketinget om forløbet i hele sagen.

"Den her sag har udviklet sig til at blive en meget alvorlig sag for Esben Lunde Larsen. Som minister skal man give Folketinget et retvisende billede, og det har Esben Lunde Larsen ikke gjort," siger Simon Kollerup i en mail.

Esben Lunde Larsen skal i samråd i sagen 16. november.

"Alt må lægges frem, herunder også hvornår Esben Lunde Larsen selv blev gjort opmærksom på de nye oplysninger, der kommer frem i dag," siger Simon Kollerup.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen ønsker torsdag ikke at kommentere sagen.

/ritzau/

Medie: Direktør stod bag omstridt MRSA-sletning

DTU kritiserer Fødevarestyrelsens redegørelse om MRSA

Tidligere fødevareminister: Jeg har ikke fjernet noget fra MRSA-rapport

Ny redegørelse: MRSA-anbefaling forsvandt hos Gjerskov

Medie: Esben Lunde Larsen var advaret i MRSA-sag

Fødevareministeren rister egne folk i speget antibiotikasag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også