DLG har solgt tabsgivende landbrugsforretning

DLG-datterselskabet Kongskilde, der gennem flere år har kostet grovvaregiganten mange hundrede millioner kroner i nedskrivninger og omstruktureringer, er nu blevet solgt fra.
Foto: PR/DLG
Foto: PR/DLG

Efter længere tid på markedet er det nu lykkedes for grovvareselskabet at skille sig af med den tabsgivende landbrugsmaskinforretning Kongskilde.

Det oplyser koncernen i en pressemeddelelse.

I sommeren 2015 havde nedskrivninger og omstruktureringer i Kongskilde samlet haft en nettoeffekt i DLG-koncernen på 555 mio. kr., og koncernchef Kristian Hundebøll har af flere omgange indikeret, at det kun var et spørgsmål om tid, før Kongskilde ville blive afhændet.

Til Landbrugsavisen.dk udtaler koncernchefen mandag, at Kongskilde har kostet DLG i omegnen af 800 mio. kr. siden 2007.

"Dette er en milepæl for DLG. Det har været en stor finansiel og ledelsesmæssig udfordring for DLG-koncernen at drive Kongskildes landbrugsmaskindel, og vi har længe arbejdet intensivt for at gøre den klar til et salg. Vi er særdeles tilfredse med at kunne overdrage selskabet til én af verdens førende producenter af landbrugsmaskiner, der kan tilføre større synergier til Kongskildes landbrugsmaskindel," udtaler han i meddelelsen.

Køberen er den italienske maskinkoncern CNH Industrial N.V.

"Det er yderst tilfredsstillende, at vi har fundet en løsning på et langvarigt problem for DLG. I snart tre år har DLG's direktion og bestyrelse arbejdet målrettet på få gjort endeligt op med en fejlslagen strategi. Det er nu lykkedes. Med salget af Kongskildes landbrugsmaskindel har vi fået et stærkere og mere fokuseret DLG, der står godt rustet til fremtiden," tilføjer bestyrelsesformand i DLG-koncernen, Niels Dengsø Jensen.

Siden 2013 har DLG-koncernen haft fokus på at koncentrere forretning inden for tre kerneområder - Grovvarer, Vitaminer & Mineraler samt Service & Energi, og af flere omgange har DLG frasolgt en stribe fødevarevirksomheder.

Senest blev Lammefjordens Grønt solgt til Flensted Food Group, men før det har man blandt andet også frasolgt sin andel i Gasa Nord Group, samt virksomhederne Samsø Syltefabrik og Danespo.

DLG siger farvel til fødevarerne

Salget af Kongskilde indebærer at CNH Industrial overtager Kongskildes landbrugsmaskindel, inklusive alle produktionsanlæg i Kutno (Polen) og Överum (Sverige), en leasing aftale af Kongskildes produktionsanlæg i Hudson, Illinois (USA) samt aktiviteter på Kongskildes øvrige markeder, skriver DLG.

DLG-koncernen beholder aktiviteterne i Kongskilde Industry og Kongskilde Grain.

CNH Industrial overtager aktiviteterne i Kongskildes landbrugsmaskindel under forudsætning af, at handlen kan godkendes af konkurrencemyndighederne. Købssummen er ikke blevet offentliggjort.

DLG sælger Lammefjords Grønt til Flensted Food Group

Ny strategi bærer frugt i DLG

Dansk grovvaregigant indgår global vækstalliance

Tidligere pølsechef skal lede Samsø Syltefabrik

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også