Vadehavet bugner af invasive østers

Østersene i Vadehavet presses af invasive arter midt i sæsonen og presser økosystemet, det fortæller naturvejleder.
Foto: Lasse Kofod/Ritzau
Foto: Lasse Kofod/Ritzau
AF RITZAU

Hvis du har smag for østers, så er det nu, du skal hoppe i gummistøvlerne og tage ud at samle dem ved Vadehavet. Det er nemlig sæson for østers.

Men selvom skaldyret for nogle er en lækker, spiselig delikatesse, så giver de mange østers også problemer for Vadehavets øvrige dyreliv, fordi de er det, man kalder en invasiv art.

Marco Brodde, der er naturvejleder på Fanø, kender godt til de problemer, de invasive østers kan medføre. Østersen sætter sig på de havbanker, der plejede at være forbeholdt blåmuslinger. Det kan mærkes i resten af Vadehavets økosystem, fortæller han.

"Blåmuslinger er simpelthen føde for mange af de fugle, vi har i Vadehavet. Så hvis de forsvinder, så er det skidt for fuglene, der lever af dem. På den måde går de invasive arter og skubber til balancen i vores økosystem," siger Marco Brodde.

Derfor går DTU Aqua nu i gang med at kortlægge præcist, hvor mange østers, der er i Vadehavet, fortæller Jens Kjerulf Pedersen, der er professor hos DTU Aqua.

"Det er en stigende bekymring, at de er udbredt i så voldsom grad. Ved at overflyve området og lave prøveskrab, kan vi få et overblik over, hvor svært det bliver at komme af med dem," siger han.

Vilsund Blue klar med økologiske muslinge-færdigretter

Friskplukkede muslinger kan indeholde algegift

Penge til at gøre Samsøs landbrug økologisk strømmer ind

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også