Friskplukkede muslinger kan indeholde algegift

Der er risiko for, at muslinger og østers samlet ved Vesterhavet kan gøre dig alvorligt syg.
Foto: KIRKHOLT PHOTO/ Ritzau Scanpix
Foto: KIRKHOLT PHOTO/ Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Har man samlet muslinger eller østers ind fra Vesterhavet, skal man tøve med at sætte tænderne i skaldyrene.

Fødevarestyrelsen oplyser nemlig, at der er fundet algegift i muslinger samlet ved Horns Rev i Vesterhavet.

Selv om de giftige muslinger er samlet langt fra kysten, er det usikkert, hvor udbredt algegiften er, og derfor fraråder Fødevarestyrelsen, at man samler muslinger og østers i Vadehavet den kommende tid.

Ifølge Fødevarestyrelsen kan algegiften flyttes med strømmen, og derfor kan det ikke afvises, at algegiften også kan have bredt sig langs Vestkysten.

Algegiften, der er fundet i muslingerne, kan gøre personer syg med diarréfremkaldende skaldyrsforgiftning (DSP).

Spiser man muslinger eller østers, der indeholder algegiften, kan det give både diarré og opkast.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan man følge med i, hvor og hvornår det igen er sikkert at samle muslinger og østers i Vadehavet.

Alle muslinger, der sælges i Danmark, bliver testet for algegift. Det er derfor fortsat sikkert at købe muslinger i butikkerne.

Vækstplan og 87 mio kr skal øge dansk fiskeproduktion

Muslinger og østers ved Limfjorden kan være giftige

Alternativet foreslår krav om indkøb af økologisk fisk

Muslingefiskere må igen fiske langs den østjyske kyst

Muslinger ved Jyllands østkyst er fulde af algegift

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter