FN: Vi kan brødføde verden uden at ødelægge skovene

En landbrugsproduktion, som kan dække hele det globale fødevarebehov, behøver ikke at være en trussel for verdens skove, mener FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO).
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Moderne landbrug nævnes ofte som den største synder i forhold til den omfattende skovrydning, der har fundet sted på vores planet i flere årtier.

Men ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) kan vi godt opretholde et omfattende og effektivt landbrug, der kan produceres nok mad til den hastigt voksende verdensbefolkning, samtidig med, at vi bevarer vores skove.

Det skriver Reuters.

Størstedelen af de områder i verden, hvor der ryddes skove, bliver i stedet til brugt til landbrug, og FAO anslår i en rapport, at verdens tropiske områder mistede 7 millioner hektar skove om året mellem 2000 og 2010, mens de samtidig fik 6 millioner hektar nyt landbrugsjord om året i samme periode.

Men ifølge organisationen har en række lande dog formået at modvirke den tendens og både øge sin landbrugsproduktion og beskytte sine skove, og det giver håb for fremtiden.

”Der har altid været en idé om, at for at kunne producere mere mad til at brødføde den voksende befolkning er du nødt til at rydde større områder til landbrug. Men det er muligt at producere mere mad uden at rydde skove,” siger Eva Muller, der er direktør for FAO’s afdeling for skovbrug, i et interview med Thomson Reuters Foundation.

FAO peger på mere end 20 lande, herunder Chile, Vietnam, Gambia og Ghana, som i løbet af de seneste to årtier har øget deres landbrugsproduktion, mens de har bevaret eller øget deres skovområder. Ifølge Eva Muller handler det primært om, at de har øget produktiviteten i stedet for at rydde nye områder til landbrug.

FN anslår, at verdensbefolkningen vil stige fra de nuværende godt 7,4 milliarder mennesker til mere end 9 milliarder mennesker i 2050, og ifølge FAO er hele 80 pct. af verdens agerjord allerede i brug.

FAO: Stort fald i værdien af verdens fiskeeksport i 2015

Globale fødevarepriser kan være på vej til at stagnere

Nu styrkes kampen mod madspild over hele kloden

Forskere: Stærkt voksende kødforbrug er tikkende bombe under klimaet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter