Globale fødevarepriser kan være på vej til at stagnere

En ny rapport peger på, at de globale fødevarepriser vil lægge sig fast på et lavere leje end i det seneste årti i takt med, at den globale befolkningstilvækst aftager i de kommende år.
Foto: Sainsbury's/PR
Foto: Sainsbury's/PR

Efter næsten et årti med opskruede priser på fødevarer verden over, ser det nu ud til at priserne har fundet sig til rette på et leje, der ligger på omtrent samme niveau som før finanskrisen satte ind i 2007 – og her vil de blive liggende i de kommende år.

Det viser en ny rapport fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) ifølge Bloomberg.

Den altovervejende grund til, at de to organisationer mener, at fødevarepriserne flader ud, er, at befolkningstilvæksten nu ser ud til at gøre det samme.

Vi bliver dog fortsat flere og flere mennesker påeu jordkloden. Det er et uomtvisteligt faktum. Det anslås, at vi i 1800 var blot 1 mia. mennesker på planeten. I 1950 var det steget til omkring 2,5 mia. mennesker. Og siden er befolkningstilvæksten eksploderet, så vi ved årtusindeskiftet var blevet 6 mia. mennesker, mens det samlede befolkningstal nu nærmer sig 7,5 mia. mennesker.

Men organisationerne tror på, at den globale befolkningstilvækst vil falde til blot 1 pct. årligt frem mod 2025, hvilket altså vil smitte af på fødevarepriserne. Samtidig vil den stigning i indkomstniveauerne, man har set i verdens vækstlande i de seneste årtier, også aftage.

Færre folk, mindre efterspørgsel

”Global befolkningstilvækst, som er hovedårsagen til at efterspørgslen stiger, er faldende, mens indkomstvæksten i vækstlande anslås at blive svagere. Samtidig udviser forbrugere i især tætbefolkede vækstlande mindre lyst til at bruge sin øgede indkomst på at forbrugere basale fødevarer,” skriver OECD og FAO ifølge Bloomberg i rapporten.

Mens FAO og OECD tror på en stagnation i antallet af mennesker på planeten, så arbejder FN selv med tre estimater for befolkningstilvæksten frem mod 2100.

Det laveste estimat peger på, at verdensbefolkning kan stige til små 9 mia. omkring 2050, inden det falde til et lavere niveau end det nuværende i 2100. FN's høje estimat peger derimod på en kometagtig tilvækst, der fører til en verdensbefolkning på mere end 16 mia. mennesker i 2100, mens mellemestimatet viser en udvikling i tråd med den, man har set de seneste årtier med en udfladning til godt 11 mia. mennesker i 2100.

Foto: Wikimedia Commons baseret på tal fra FN og U.S. Census Bureau
Foto: Wikimedia Commons baseret på tal fra FN og U.S. Census Bureau

Olien trækker fødevarepriserne med op

Mangel på fødevarer kan udløse priseksplosion

Er fem år med faldende fødevarepriser slut?

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter