Er fem år med faldende fødevarepriser slut?

Særligt mælkeprodukter og sukker har oplevet markante prisfald, men nu tyder noget på, at et tiltagende globalt opsving vil kunne løfte fødevarepriserne.
Foto: PETER MYDSKE
Foto: PETER MYDSKE

FN’s fødevareprisindeks er netop blevet offentliggjort for april.

Indekset viser, at de globale fødevarepriser er steget for tredje måned i træk efter flere år med faldende fødevarepriser. Fødevarepriserne er dog stadig meget lave sammenlignet med tidligere.

Siden de globale fødevarepriser toppede i februar 2011 er de faldet 37 pct. Det kan være, at de globale fødevarepriser nu er bundet ud, men indtil videre stiger de altså meget langsomt. De seneste tre måneder er de globale fødevarepriser steget med i alt 1,6 pct.

Det er næsten alle typer fødevarer, der har oplevet betydelige prisfald. Nogle dog mere end andre. Verdensmarkedsprisen på mælkeprodukter og sukker er stort set halveret siden starten af 2011.

Det seneste år er fødevarepriserne faldet 9,8 pct. Det er især priserne på kød og mælk, der er faldet det seneste år. De globale mælkepriser er faldet med hele 26 pct. på blot et år.

Det store spørgsmål er naturligvis, hvor fødevarepriserne skal henad nu.

"Der er to helt overordnede tendenser, der trækker i hver deres retning. Mindre regulering og øget produktivitet presser fødevarepriserne nedad, mens en fortsat stigende efterspørgsel i takt med at verdens befolkning bliver stadig større og rigere taler for, at priserne skal opad igen. Desuden påvirkes en række fødevarepriser af energipriserne og den seneste tids løft i olieprisen er således også med til at skubbe fødevarepriserne lidt op," skriver Frank Øland, cheføkonom hos Landbrug & Fødevarer, i en analyse. Han tilføjer:

"Det er vores forventning, at et tiltagende globalt opsving vil kunne løfte fødevarepriserne. For nogle fødevarer er priserne desuden så lave, at det vil kunne presse nogle producenter ud af markedet, hvilket også kan betyde lidt højere priser på sigt. Men der er næppe udsigt til at fødevarepriserne kommer op på 2011 niveauet igen foreløbig."

Se FN’s fødevareprisindeks her.

Var det bunden? Landmændene håber det

Fødevarepriserne på sit laveste i syv år

Fødevarepriser i historisk fald

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter