Det danske landbrug står over for at blive fanget i en klimaklemme, som på sigt truer hele erhvervet i Danmark. Det skriver Børsen torsdag.

Nye krav fra EU-Kommissionen betyder nemlig ifølge avisen, at den tidligere ikke kvotebelagte sektor i Danmark - såsom landbrug, boliger og transportområdet - vil blive mødt med et påbud om at skære mellem 36 og 40 pct. af sine co²-udledninger i klimaplanen frem mod 2030. Det er det næsthøjeste i hele EU. Interesseorganisationen Landbrug og Fødevarers administrerende direktør, Karen Hækkerup, siger til Børsen, at kravene vil betyde en "afvikling af landbrug i Danmark."

Landmand Christian Lund er enig:

"Jeg kan ikke leve op til så markant et krav uden at skure ned for produktionen. Og jeg har ikke økonomi til at investere yderligere i teknologi. Det kan ikke lade sig gøre," forklarer han avisen.

Debatten om, hvem der skal levere reduktioner uden for kvotesektoren har været i gang i nogen tid, og eksempelvis har Dansk Fjernvarme sagt, at man kan levere omkring 30 pct.

Kommissionens udspil til en klimaplan er endnu ikke på plads, men basisåret for den høje co²-reduktion bliver 2005, og dermed står danske landmænd dårligere stillet end andre landes, mener branchen. I perioden mellem 1990 og 2012 er sektoren blevet 23 pct. tyndere på klimakontoen, men med de nye krav kan den danske produktion stå over for fald på op mellem 14 og 50 pct.

EU-Kommissionens udspil til den nye 2030-klimaplan ventes 20 juli.

Big Data bliver vigtigt i kampen for landmænds overlevelse

Landbrugspakke kan øge CO2-udslip med 500.000 tons

Hogan: EU vil give adskillige milliarder til landbrugsforskning