S: Miljøminister er landbrugets marionetdukke

Miljøminister skal svare på, om hun er er danskernes minister eller Bæredygtigt Landbrugs marionetdukke.
Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Polfoto/Arkiv
Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Polfoto/Arkiv
AF RITZAU

Der bliver langet kraftigt ud efter miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), som beskyldes for at være marionetdukke for interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug.

Det er oppositionspartierne SF og Socialdemokraterne, som kritiserer, at Miljø- og Fødevareministeriet ifølge dagbladet BT har kopieret store dele af et udkast fra Bæredygtigt Landbrug.

Store dele af ministeriets kommissorium for en ny arbejdsgruppe, som blev offentliggjort 20. november, er kopieret fra et udkast fra interesseorganisationen, der er sendt 19. oktober.

"Det er en meget, meget alvorlig sag. Derfor indkalder jeg nu miljø- og fødevareministeren i samråd. For det centrale spørgsmål er, om Eva Kjer Hansen er danskernes minister eller Bæredygtigt Landbrugs marionetdukke. Noget kunne desværre tyde på det sidste," siger Simon Kollerup, Socialdemokraternes fødevareordfører.

Arbejdsgruppen skal se på nye retningslinjer for kommunernes vedligeholdelse af mange tusinde kilometer vandløb rundt om i landet.

Ifølge BT vil Bæredygtigt Landbrug have kommunerne til at følge nye og for landbruget langt mere gunstige retningslinjer, når de renser vandløbene.

SF's miljøordfører Lisbeth Bech Poulsen kræver ligeledes en forklaring på, hvorfor regeringen "spiller hasard med 30 års kamp for vores natur".

"Det er fuldstændig uhørt, at en såkaldt miljøminister ukritisk kopierer et oplæg fra en interesseorganisation, der er kendt for sin naturfjendske politik.

Bæredygtigt Landbrug giver hele landbrugserhvervet et dårligt ry, fordi man gang på gang sætter særinteresser over den brede befolknings interesser," siger hun i en kommentar.

Eva Kjer Hansen bekræfter over for BT, at hun er "inspireret" af landbrugets lobbyister, men afviser, at det er et problem.

"Jeg tager gerne imod forslag fra borgere, virksomheder og organisationer. Hvis der er nogle rigtig gode formuleringer, har jeg intet problem med at anvende dem," siger hun.

Avis: Eva Kjer styres af landmandslobby

Eva Kjer får hug for hastværk med gødskningslov

Ministers korstog mod miljølove vækker glæde hos ølmager

S og R om landbrugsaftale: Sort dag for det grønne Danmark

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter