Rigsrevisionen gransker landbrugets omgang med skattekroner

Landbrug & Fødevarer uddeler ifølge ugebrevet Mandag Morgen gennem et unikt fondssystem mellem 240 og 275 mio. skattekroner til sig selv hvert år. Rigsrevisionen er i gang med undersøge.
Foto: TOBIAS NØRGAARD PEDERSEN
Foto: TOBIAS NØRGAARD PEDERSEN

En kvart milliard offentlige afgiftskroner havner ifølge ugebrevet Mandag Morgen tilbage hos Landbrug & Fødevarer via landbrugsfondene, som kontrolleres af landbruget selv.

Mandag Morgen har gennemgået regnskaberne i de såkaldte promille- og produktionsafgiftsfonde i perioden fra 2012 til 2015.

Deres kortlægning viser, at ca. 55 pct. af de 450-500 millioner kr., som staten samlet set overfører til landbrugsfondene ender tilbage hos Landbrug & Fødevarer og videncenteret Seges.

Ifølge Mandag Morgen viser kortlægningen også, at Landbrug & Fødevarer fungerer som både sekretariat, medlem af fondsbestyrelserne og primær modtager af fondspengene – og derudover står de også selv for evalueringerne af projekterne. Den opbygning og praksis kritiseres fra en stribe eksperter, og Rigsrevisionen er i færd med at undersøge landbrugsfondene og den omdiskuterede uddelingspraksis.

”Det er et kinesisk æskesystem, hvor ingen djævel udefra kan finde ud af, hvad der foregår, og hvad der reelt gives penge til. Det koblet med, at det er en overvægt af landbrugets egne folk i bestyrelserne, som giver pengene til sig selv, rejser naturligt spørgsmålet om, hvordan man sikrer sig, at pengene bruges mest effektivt og på de bedste projekter,” siger Peter Maskell, der er professor ved Institut for Innovation og Organisationsøkonomi på CBS til Mandag Morgen.

Fond skyder millioner i nyt tang-projekt

L&F fyrer Seges-chef

Landmændene har vundet: Randzonerne er afskaffet

Landbrug & Fødevarer anklages for at skabe milliardmonopol 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter