Firstfarms-direktør: Fastholder vækstplaner trods hårdt år

Direktøren for landbrugsinvesteringsselskabet Firstfarms ser det dårlige regnskab som et bump på vejen og forventer, at forretningen kan fortsætte væksten ufortrødent.
Foto: ABF/PR
Foto: ABF/PR
AF RITZAU FINANS

Det har været et svært år med tørke og lave mælkepriser for selskabet Firstfarms, der investerer i landbrug i Østeuropa. Men trods det hårde år så fastholder virksomheden sine vækstplaner.

Det fortæller selskabets administrerende direktør, Anders H. Nørgaard, til Ritzau Finans i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal, som bød på en markant nedjustering.

"Det har været et meget vanskeligt år med baggrund i den tørke, der har været ned igennem Europa. Det har påvirket alle landmænd inklusiv os med væsentlige udbyttetab. Det er sådan, at når vi bliver presset, så revurderer vi i hvilket tempi, vi skal gøre tingene i. Det gør vi løbende, men vores syn på fremtiden er stadig det samme," siger Anders. H. Nørgaard og uddyber:

"For vi har brugt de sidste to-tre år på at tilpasse virksomhedens drift og omkostninger, så vores fundament er i orden til vækst. Vi venter stadigvæk at skulle vækste virksomheden indenfor de forskellige områder, vi har kernekompetencer på. Det er udvidelse af planteavl, som vi har tjent mange penge på tidligere, og det kan være nye produktionsplaner."

Selskabet har frem mod 2020 visioner om blandt andet at udvikle en ny produktionstype, styrke finansieringen og afsøge nye dyrkningsområder eventuelt i andre lande - alt sammen med det mål for øje at blive blandt branchens mest succesfulde aktører.

Prøver med nye afgrøder

Selskabets omsætning faldt i tredje kvartal til 38,6 mio. kr. fra 66,8 mio. kr. i samme kvartal året før, mens nettoresultatet vendte fra et overskud på 5,6 mio. kr. til et underskud på 9,0 mio. kr.

Nu venter Firstfarms et negativt driftsresultat for året på EBIT-niveau i størrelsesordenen 10-15 mio. kr. Tidligere var der ventet et overskud på 0-5 mio. kr.

Det hårde år med tørke har blandt andet betydet, at selskabet har kigget sine afgrøder efter i sømmene.

"Vi kigger hele tiden fem år tilbage for at se, hvordan vores udbytter har været og prøver at tilpasse os efter det. Men nu har vi i Sydeuropa haft to år med meget udfordrende nedbørsmængder, og så skal vi selvfølgelig tage hensyn til det. Så vi prøver at dyrke nogle afgrøder der er mere tørkeresistente," forklarer Anders H. Nørgaard.

Firstfarms har derfor i dette efterår plantet mere rasp og hvede, som ikke når at blive udsat for en varm sommer, der kan ødelægge høsten. Ulempen ved at plante mere hvede og rasp frem for majs er dog, at man skærer i sine muligheder for udbytte, fordi majs har stort potentiale for et højt udbytte, hvis vejret ellers arter sig, påpeger direktøren.

 

 

Tørke og lavere mælkepriser rammer Firstfarms hårdt

Lave mælkepriser mærker Firstfarms

Firstfarms-formand fylder flere aktier i porteføljen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter