Tørke og lavere mælkepriser rammer Firstfarms hårdt

Landbrugsinvesteringsselskabet First Farms er mærket af vejr og lave mælkepriser, selskabet nedjusterer derfor kraftigt forventningerne efter 3. kvartal.
Foto: FirstFarms/ PR
Foto: FirstFarms/ PR
AF RITZAU FINANS

Firstfarms, der investerer i landbrug i Østeuropa, har haft et særdeles svagt tredje kvartal, hvor tørke og lave mælkepriser har ramt såvel omsætning som indtjening. Selskabet nedjusterer forventningerne til 2015 kraftigt.

Omsætningen faldt i tredje kvartal til 38,6 mio. kr. fra 66,8 mio. kr. i samme kvartal året før, mens nettoresultatet vendte fra et overskud på 5,6 mio. kr. til et underskud på 9,0 mio. kr.

"Der er to hovedårsager til det forringede resultat: Tørke i Østeuropa har ramt majshøsten særligt hårdt og udbytterne i de øvrige forårsafgrøder væsentligt negativt. Mælkeprisen har i de første tre kvartaler været væsentligt lavere end forventet, og mælkeprisen er fortsat lav," begrunder Firstfarms i regnskabet.

Selskabet gør samtidig opmærksom på, at en stor del af årets hvedehøst af god kvalitet endnu ikke er solgt, hvilket reducerer omsætningen i tredje kvartal.

Udsigten til en fortsat lav mælkepris har endvidere fået Firstfarms til at reducere besætningen med de lavest ydende køer.

Firstfarms nedjusterer forventningerne til hele året til et negativt driftsresultat (EBIT) i størrelsesordenen 10-15 mio. kr. Tidligere var der ventet et overskud på 0-5 mio. kr.

Også i 2016 venter selskabet et indtjeningsmæssigt udfordrende år for mælkeproduktion i EU.

"Firstfarms tilpasser sig løbende disse rammevilkår. Selskabet vil i 2016 fortsat arbejde med optimering af driften, herunder en reduktion af dyrkningsusikkerhed i tørre perioder, og forventer en forbedret indtjeningsevne," skriver selskabet.

 

Rabobank: Pres på mælkepriser aftager næppe i år

Firstfarms-formand fylder flere aktier i porteføljen

Firstfarms dropper gylleopgaver i Rumænien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter