Amerikanske kødspisere foretrækker 'Made in USA'

De amerikanske forbrugere foretrækker at købe lokalt, når der skal kød i indkøbskurven. Omstridt mærkningslov er dog på vej til at blive afskaffet.
Amerikanske forbrugere stoler mere på lokale bøffer end på eksempelvis mexicanskproduceret kød, selvom forholdene er de samme. | Foto: Scott Applewhite/AP Photo/Polfoto
Amerikanske forbrugere stoler mere på lokale bøffer end på eksempelvis mexicanskproduceret kød, selvom forholdene er de samme. | Foto: Scott Applewhite/AP Photo/Polfoto

Der skal stå 'Made in the USA' på pakken, når amerikanerne køber kød til havegrillen.

En række undersøgelser foretaget på Arkansas University viser, at de amerikanske forbrugere stoler mere på kødet, hvis det er produceret i USA, skriver Global Meat News.

Forsøgene viser til gengæld også, at præferencen for de lokale bøffer, svinekoteletter og kyllingefiletter forsvandt, da deltagerne fik at vide, at eksempelvis mexicansk kød bliver produceret under de samme forhold som i USA.

Spørgsmålet om oprindelse er aktuelt i den amerikanske fødevaredebat, hvor en omstridt lov om mærkning af produktionsland i øjeblikket er ved at blive afskaffet.

Siden 2002 har det været obligatorisk at mærke kød med oprindelsesland under den såkaldte country of origin label-regel (COOL). Det har blandt andet fået den canadiske og mexicanske kødindustri til at kritisere myndighederne for at diskriminere mod deres produkter.

I sidste måned vedtog Kongressen derfor at rulle mærkningskravet tilbage, og sagen ligger nu i Senatet, der skal tage endeligt stilling til, hvad der skal ske med reglen.

Walmart vil sikre dyrevelfærd

Amerikansk bacon-gigant satser stort på sous vide

Hormel Foods satser milliarder på økologisk kød

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter