FødevareWatch

Walmart vil sikre dyrevelfærd

USA’s største forhandler af fødevarer opfordrer nu samtlige af sine leverandører til at begrænse brugen af antibiotika og sikre velfærden for sine dyr. Tiltaget ses som det mest markante i kampen for dyrevelfærd og kan få hele forsyningskæden med på vognen, siger eksperter.

Den enorme amerikanske dagligvarekæde Walmart har præsenteret en ny plan, der skal mindske brugen af antibiotika i det kød, man sælger i sine butikker og sikre bedre forhold for dyrene.

Det skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet har Walmart, der er den største forhandler af fødevarer i USA og sidder på en fjerdedel af landets dagligvaremarked, i sidste uge annonceret et nyt sæt retningslinjer, som man ønsker at sine leverandører skal efterleve.

Ifølge retningslinjerne må leverandørerne kun bruge antibiotika i sine dyr til at forhindre og behandle sygdomme og infektioner og ikke som vækstfremmer, hvilket ellers er en udbredt praksis. Samtidig vil man have sine leverandører til at gå væk fra staldbokse til dyrene og i stedet gå over til løsdrift.

Dermed rider Walmart med på den bølge, der har skyllet ind over USA i de senere år, hvor et fokus på sundere fødevarer og mere dyrevelfærd har præget billedet.

Både fastfood-kæden McDonald’s, fjerkrækoncern Tyson Foods og Walmarts nærmeste rival CostCo har for nylig annonceret tiltag, der skal nedbringe brugen af antibiotika i det kød, selskaberne bruger og sælger. Og to af landets største svinekødsaktører, Cargill og Smithfield Foods, har annonceret planer for en fuldstændig omlægning til løsdrift.

Men på grund af Walmarts størrelse og vigtighed for hele fødevareindustrien i USA, ses udmeldingen fra varehusgiganten ifølge Reuters som det hidtil største skridt i kampen mod antibiotikaresistens og for dyrevelfærd.

Og der er ifølge eksperter, som nyhedsbureauet har talt med, en klar forventning om, at det vil have en indvirkning på hele forsyningskæden i landet, og at det kan få flere andre aktører til at springe med på vognen.

McDonald's fjerner antibiotika fra sine kyllinger

Costco vil udrydde salg af kød med antibiotika

Endnu et selskab vil fjerne antibiotika fra kyllinger

Danish Crown-konkurrent har succes med åbne stalde

Endnu en amerikansk svinekødskæmpe åbner staldene

Amerikansk fastfood-kæde siger nej til GMO

Costcos antibiotika-fri laks er landet i butikkerne

Avis: Store brands skylles ud af amerikansk sundhedsbølge

Mere fra FødevareWatch

Stor uenighed om omfanget af sexismesager i restaurationsverdenen

Flere restauranter er begyndt at få øjnene op for sexisme- og chikaneproblemer, men der er grundet få indberettede sager uenighed om, hvor stort problemet i virkeligheden er. ”Bare fordi, der ikke kører nogle sager, betyder det ikke, at der ikke er et problem,” siger talsperson fra 3F.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier