Danske søer er for store til deres bokse

Nye tal indsamlet i fem tilfældigt udvalgte svinebesætninger, viser ifølge Politiken, at 13 pct. af de opmålte søer er længere end den boks, de står i i farestalden og som følge deraf får problemer med at rejse og lægge sig.
"Det er et dyrevelfærdsproblem, fordi søerne har svært ved at rejse sig og lægge sig uhindret og hvile uproblematisk, når de ikke kan bevæge sig uden at støde på inventaret i boksen," siger Lene Juul Petersen, seniorforsker på Institut for husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.
Tallene er indsamlet fra specialestuderende Ida Vesterdal og tager udgangspunkt i en tilfældigt udvalgt stikprøve på 196 søer i fem besætninger. Ifølge Lene Juul Pedersen kan resultatet med stor sandsynlighed overføres til resten af landets besætninger.
Formand for brancheforeningen Danske Svineproducenter ønsker ikke at kommentere tallene fra stikprøven, før han har studeret dem nærmere. Han mener dog, at der først for alvor kommer flere søer i såkaldt løsdrift, når forbrugerne virkelig begynder at efterspørge svinekød, som er produceret med større krav til dyrevelfærd.
"Man kan ikke tvinge et marked et sted hen, hvis ikke forbrugerne er villige at betale. Der er simpelthen ikke forbrugere nok, der vil give den ekstra pris, som en anderledes produktion vil koste. Det bliver bare et dyrere produkt, og der er ikke nok til at købe dem," siger han.
Relaterede artikler:
Danish Crown slagter flere danske grise
For abonnenter