Landbruget ser gode muligheder for vækst i rød aftale

Det er positivt med fokus på bæredygtigt landbrug i aftale om landdistriktsmidler, mener Landbrug & Fødevarer.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Polfoto/Arkiv
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Polfoto/Arkiv
AF RITZAU

Der er grobund for vækst og et stærkere landbrug, når der de kommende tre år fordeles knap fire mia. kr. inden for sektoren.

Sådan lyder det fra Martin Merrild, formand for erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, efter at et flertal i Folketinget har landet en aftale om fordeling af landdistriktsmidlerne.

"Der er mange gode elementer i aftalen. Vækst og konkurrenceevne er det, som vi har ønsket at få prioriteret, så man kan få pengene ud og understøtte nogle investeringer."

"Det betyder i virkeligheden, at pengene kan være med til at danne basis for, at der kan laves nogle investeringer," siger Martin Merrild til Ritzau.

Stort fokus på miljøvenlig vækst

Aftalen, der er indgået mellem regeringen, SF og Enhedslisten, har et stort fokus på at målrette midlerne til miljøvenlig vækst i landbruget.

Blandt andet vil pengene støtte etablering af nye økologiske marker og opførelse af miljøvenlige kvæg- og svinestalde.

"Det er og bliver fremtiden, og det bliver også et konkurrenceparameter, at man kan producere sine fødevarer på en ansvarlig og bæredygtig måde."

"Der er det klart, at den her aftale hjælper til, at vi kan få det arbejde i gang ude omkring," siger Martin Merrild.

Mindre til de konventionelle

Mens aftalen specifikt afsætter flere hundrede mio. kr. til det økologiske landbrug, er der mindre fokus på økonomisk støtte til det traditionelle landbrug - også kaldet det konventionelle.

"Nu er der sat penge af bredt, men jeg er selvfølgelig opmærksom på, at det er rigtig mange til økologi."

"Man skal stadig huske, at det er det almindelige og konventionelle landbrug, som trækker eksporten og arbejdspladserne i Danmark," siger Martin Merrild.

Ifølge formanden udgør økologien kun én procent af den samlede eksport fra landbrugssektoren. Derfor er der grund til at være opmærksom på, om den vægtning nu også er fornuftig, lyder det fra Martin Merrild.

"Vi ser gerne en udvidelse af den økologiske produktion, men vi er hele tiden optaget af, at det skal være markedsdrevet. Hvis markedet kan aftage de flere varer, så er det rigtig fint."

"Men hvis ikke der er en naturlig og sund efterspørgsel efter varerne, er der risiko for, at der kommer en ubalance," siger han.

Her følger en forklaring på programmet:

* 3,9 milliarder kroner vil frem mod 2018 blive målrettet miljøvenlig vækst i dansk landbrug.

* Landdistriktsprogrammet er den nationale udmøntning af midlerne i den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og er en del af EU's fælles landbrugspolitik.

* I perioden 2016-2018 udmøntes i gennemsnit 1,312 milliarder kroner per år.

* Programmet indeholder en række tilskudsordninger og understøtter udviklingen af landbrug og landdistrikter inden for fire overordnede hovedområder: Vækst- og konkurrenceevne, økologi, natur/miljø/klima og landdistriksudvikling.

Aftale fordeler fire milliarder til miljøvenlig vækst i landbruget

Thorning vil hjælpe landbruget: Flere penge til stalde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter