Nyt nøglehulskriterier rammer dansk fiskeri

Danish Seafood Association har ikke den store fidus til de nye kriterier for Nøglehulsmærket, som man mener karambolerer med officielle kostråd og rammer den del af branchen, som arbejder med sunde fede fisk.
Foto: Ole Kjær
Foto: Ole Kjær

Med de nye krav til kriterierne for Nøglehulsmærkningen er der kommet nye grænser for det maksimale saltindhold i fisk, og det rammer den fiskeribranche, skriver FiskeriTidende lørdag.

Regelændringerne, der sænker grænsen for saltindholdet til 3,0 for halvkonserves og røget og gravad fisk, betyder, at det vil være meget svært for al røget fisk at opnå Nøglehullet, og ifølge Danish Seafood Association strider ændringerne med de anbefalinger, som Fødevarestyrelsen selv har i de officielle kostråd.

"I vores øjne er den nye Nøglehulsgrænse for saltindhold som en hund i et spil kegler, fordi det går på tværs af to andre og vigtigere hensyn," siger direktør i DSA, Poul Melgaard Jensen til FiskeriTidende.

Udover sundhedsperspektivet er det ifølge Danish Seafood Association også forbundet med seriøse udfordringer, når fiskeribranchen skal overholde kravene til fødevaresikkerhed og samtidig ønsker at opnå Nøglehulsmærkningen.

"Det er farlige bakterier, der kan udvikle sig i fødevarerne, hvis saltindholdet bliver for lavt, og derfor mener vi, at det er endnu et argument for, at de fede fisk skal fritages for kravet om saltindhold til Nøglehulsmærket," siger Poul Melgaard Jensen og tilføjer:

"Hvis vi nu tager røget sild, så er det jo ikke sådan, at nogen af os sidder og spiser det hver dag, og derfor er det nødvendigt at tænke Nøglehulsmærket ind i den samlede ernæringspolitik."

Tidligere på ugen kritiserede også DI og Landbrug & Fødevarer de nye kriterier for Nøglehulsmærkningen for blandt andet at være blevet en elitær mærkningsordning.

DI og L&F langer ud efter Nøglehuls-ændring

Flere producenter kan nu få nøglehulsmærke

Organisationer: Nøglehuls-krav tvinger industri til nytænkning

Skarp advarsel mod nye mærkeregler

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter