Den antibiotika-resistente MRSA-­bakterie er snart fortid i de norske svinestalde. Som det første land i verden har Norge næsten udryddet bakterien fra sit landbrug.

”Vi har kun MRSA i én besætning, og den har vi styr på. Den bliver saneret i løbet af foråret,” siger sektionsleder Øystein Angen fra Veterinærinstituttet i Norge til Ingeniøren.

Med sanering mener nordmændene at gå drastisk til værks. Samtlige inficerede dyr bliver slået ned, stalden bliver rengjort og desinficeret, og der kommer nye og garanteret smittefri grise i stalden.

Det har Norge gjort i samtlige stalde, siden det første tilfælde af MRSA blev opdaget i 2013. 26 besætninger er det blevet til. Samtidig er der taget test på kryds og tværs, blandt andet af knap 1.000 besætninger med mere end 10 søer. Kun en enkelt af de prøver var positiv, og også her er MRSA i dag fjernet.

Til sammenligning viste en stikprøve udført for Fødevareministeriet sidste år, at to tredjedele af de danske svinefarme døjer med den resistente bakterie.

De norske myndigheder er nu klar med et omfattende overvågningsprogram for at holde smitten ude af staldene. Det kommer bl.a. til at omfatte slagtesvin.

”Jeg vil blive positivt overrasket, hvis vi ikke finder en eneste positiv prøve i overvågningsprogrammet, men omvendt tror jeg ikke, at det bliver særlig meget,” siger assisterende tilsynsdirektør Ole Fjetland fra det norske svar på Fødevarestyrelsen, Mattilsynet til Ingeniøren.

Tilsynet har koordineret indsatsen mod MRSA.

Norsk pionerarbejde

Han konstaterer, at MRSA kun er kommet tilbage i et fåtal af besætningerne. I en af dem skete det til gengæld to gange.

”Vi er ydmyge over for, at det her er pionerarbejde, og jeg kender ikke til andre lande, der har gjort det samme. Vi er glade for, at det er gået godt, og vi er sikre på, at vi har valgt rigtig strategi, men vi er også forberedt på overraskelser,” siger Ole Fjetland.

Pionerarbejdet skal ifølge Øystein Angen tages meget bogstaveligt.

”Der fandtes kun én publikation fra Italien og én fra Holland, da vi startede. Nu har vi bevist, at sanering virker i stor skala her i Norge,” siger han.

I Norge har skatteyderne betalt for at presse svine-MRSA ud af staldene. Landmændene bliver kompenseret for deres tab af staten. Beregningerne viser, at det giver overskud for samfundet, som sparer udgifter til sygehusindlæggelser på isolationsstuer osv., men den samlede omkostning til saneringen er endnu ikke gjort op.

”Vi har gjort det af hensyn til den norske befolknings sundhed, og for os har det været en rigtig prioritering,” siger han til Ingeniøren.

Norge producerer 1,6 millioner slagtesvin årligt og har gennemsnitligt 380 dyr i besætningerne. Hvis Danmark skulle bruge samme metode som Norge til at fjerne MRSA helt fra de 30 millioner svin, som hvert år opdrættes herhjemme, vil det ifølge Fødevarestyrelsen koste 3,5 milliarder kroner. Den gennemsnitlige danske besætningsstørrelse er 1.227 for slagtesvin og hele 2.059 for smågrise.

”Det her kræver, at man er villig til at finde pengene,” siger Øystein Angen, som i 17 år arbejdede på det daværende veterinærinstitut i København.

”Vores eksempel fra Norge må være en inspiration til andre lande om, at det er muligt at slippe af med svine-MRSA. I Danmark kunne det være en god metode at starte i et begrænset område, f.eks. Bornholm. Herefter kunne saneringen sprede sig, i første omgang til Sjælland og så videre derfra. Det er i hvert fald oplagt at foretage en konsekvens­beregning af,” mener han.

To tredjedele af danske svinebestande har MRSA

Presse og landmænd kæmper i landsretten

Undersøgelse: Landmænd tager let på svinebakterie

Dan J.: MRSA-ros til landbruget - stærkere indsats på vej