Undersøgelse: Landmænd tager let på svinebakterie

Et flertal af de danske landmænd ved ikke, om deres egen svinebesætning er smittet med MRSA. Landmændene oplever ikke bakterien som et problem i hverdagen, vurderer Danske Svineproducenter.
Foto: Peter Klint/Polfoto/Arkiv
Foto: Peter Klint/Polfoto/Arkiv

De danske landmænd bekymrer sig kun lidt om den multiresistente svinebakterie MRSA.

En rundspørge foretaget af Politiken i samarbejde med Danske Svineproducenter viser, at kun otte ud af ti landmænd ved, om deres egen besætning er smittet, mens 42 pct. fortæller, at de ikke er bekymrede for spredningen.

Samtidig svarer syv ud af ti, at de ikke mener, at der bør sættes yderligere ind for at begrænse forbruget af antibiotika.

Tallene kommer dagen efter, at en ny rapport fra Fødevareministeriet vurderede, at der er sket en firdobling i antallet af smittede besætninger de sidste fire år.

Når et flertal af svinebønderne alligevel ikke er bekymrede for bakterien, der kan medføre bylder og børnesår og værste fald være dødelig, skyldes det, at de færreste oplever smitten som et problem i hverdagen.

”Vores folk har læst om det i avisen, og de ved, at der er en risiko på hospitalerne. Men der er stort set ikke nogen, der selv har haft ansatte eller kender nogen, der har haft bylder eller sår,” siger Hans Aarestrup, direktør i Danske Svineproducenter til Politiken.

Dan J.: MRSA-ros til landbruget - stærkere indsats på vej

Svinebønders antibiotika-plan imponerer ikke eksperter

Rigsrevisionen vil kulegrave MRSA-indsats

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter