Presse og landmænd kæmper i landsretten

Et principielt spørgsmål om organisationer skal have lov til at hindre, at journalister får aktindsigt, bliver de næste tre dage behandlet i Østre Landsret.
Foto: Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian
AF RITZAU

Landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer har stævnet Fødevarestyrelsen for at forhindre, at styrelsen udleverer oplysninger til to journalister om, hvilke svinebesætninger der er konstateret smittet med multiresistente MRSA-bakterier.

Danmarks Journalistforbund repræsenterer de to journalister i sagen, som er principiel, siger forbundets advokat Tyge Trier.

"Sagen er vigtig, dels fordi MRSA er et stigende problem. Fem personer er døde af det i Danmark, og antallet af farme, hvor man har konstateret smitte med den resistente bakterie, er stigende," siger Tyge Trier.

"Men samtidig drejer sagen sig om, at aktindsigt er et vigtigt arbejdsredskab for journalister, og det er et fælles gode, at pressen undersøger via aktindsigt. Sagen handler derfor om pressefriheden," fortsætter han.

Baggrunden for sagen er, at Fødevarestyrelsen i 2008-2011 testede en række svinebesætninger for, om de var smittet med MRSA.

Journalisterne Nils Mulvad og Kjeld Hansen søgte i foråret 2012 aktindsigt i resultaterne. Efter to afslag gik journalisterne til Folketingets Ombudsmand, som i juni 2014 gav dem medhold i, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at nægte aktindsigt.

Det førte til, at Landbrug & Fødevarer i juli 2014 stævnede Fødevarestyrelsen for at forhindre, at oplysningerne om svinebesætningerne blev udleveret til journalisterne.

Hos Landbrug & Fødevarer mener chefjurist Charlotte Bigum Lynæs, at resultaterne på listen er forældede, da de afspejler tal fra 2011.

"Vi ved, at der er nogle på listen, som ikke længere har de pågældende besætninger, mens der er andre, som indtil for nylig er blevet testet MRSA negative. Vi kan ikke se på hvilket grundlag - hverken fagligt eller juridisk - at offentligheden har krav på indblik i historiske og misvisende oplysninger, når man afvejer hensynet til de involverede," siger hun.

Landbrugsorganisationen kræver, at sagen skal have opsættende virkning på grund af frygt for konsekvenserne for de berørte besætningsejere.

Modsat kræver Journalistforbundet materialet udleveret og vil have kravet om opsættende virkning afvist.

MRSA bæres af få grise

Dan J.: MRSA-ros til landbruget - stærkere indsats på vej

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Photo: Lars Skaaning

Fortsat umuligt at spore Skares gamle kød

For abonnenter

Foto: Finn Frandsen

Bagerkæder sænker priserne