I stedet for at fodre med eget korn må danske landmænd i stor stil ty til importerede sojaskrå, når den nødvendige proteinrige kost skal serveres på svinebedrifterne. I Danmark må landmændene tilføre 18 pct. mindre kvælstof til markerne end landmændene i Tyskland, og dermed er det ikke muligt for landmændene at opnå samme indhold af protein.

Det anslås, at begrænsningerne koster dansk landbrug to mia. kr. om året, skriver Børsen.

"Det er helt vanvittigt ikke at ændre på de gamle regler for gødskning og samle den hurtige indtjeningsgevinst op. I den nuværende situation med stop af salg i Rusland osv. har vi brug for, at politikerne gør noget," siger Martin Merrild, formand i Landbrug & Fødevarer til avisen.

Bryggeri efterlyser protein i dansk maltbyg

Miljøregler presser dansk maltproduktion

Ifølge nye prognoser fra Landbrug&Fødevarer, får de danske svineproducenter i 2015 gennemsnitlige driftsresultater på minus 820.000 kr., og selv den bedste tredjedel af smågriseproducenterne opnår i gennemsnit kun et underskud på driften. Den svageste tredjedel af landmændene har som Jyllands-Posten tidligere har skrevet, dermed kurs mod et år med uhyggeligt store røde tal på bundlinjen.

"De svageste landmænd kunne lige akkurat holde næsen oven vande, da priserne på mælk og svinekød toppede. Nu bliver de trykket ned igen. Vi har udvist meget stor tålmodighed og været parat til at strække os meget langt for at hjælpe dem igennem. Nogle vil måske mene, vi har været for langmodige, men det er en meget stor beslutning at lukke en landbrugsbedrift. Landmanden mister sit arbejde, familien mister sit hjem, og samfundet mister en meget værdifuld produktion. Landbruget er formentlig den mest værdiskabende sektor, vi overhovedet har i Danmark. Råstofferne vokser op af jorden, varerne eksporteres til hele verden, og sektoren skaber mange afledte arbejdspladser," sagde Lars Møller, direktør i Spar Nord til avisen ved udgangen af 2014.

Ifølge analyser fra Videncentret for Landbrug er omkring 1.700 danske heltidsbedrifter potentielt nødlidende, fordi de har høj gæld og lav indtjening. Heraf er omkring 950 - svarende til 9 pct. af alle bedrifter - akut lukningstruede, fordi de ud over høj gæld og lav indtjening også har lav effektivitet.

Fuld fart under andelsselskaberne

Analyse: Landbrugskrisen går ind i den afgørende fase

Landbrugskrisen forværres: Nu siger bankerne stop