Farlig salmonella på retræte i danske stalde

Antallet af danske kvægbesætninger med sygdommen Salmonella Dublin er i løbet af 2014 faldet fra næsten 850 til knap 650.
Foto: PR
Foto: PR

Der er sket et markant fald i antallet af danske kvæg, der diagnosticeres med sygdommen Salmonella Dublin.

Fødevarestyrelsen skriver i en pressemeddelelse,  at antallet af danske kvægbesætninger med sygdommen i løbet af 2014 er faldet fra næsten 850 til knap 650.

"Det massive fald skyldes blandt andet, at både Fødevarestyrelsen og kvægavlerne har haft fokus på bekæmpelse af sygdommen, efter et nationalt overvågnings- og bekæmpelsesprogram trådte i kraft sidste år," skriver styrelsen.

Siden sommeren 2013 har det været obligatorisk for kvægbrugere med Salmonella Dublin i deres besætninger at lave en handlingsplan for, hvordan de vil bekæmpe bakterien.

"Fødevarestyrelsen var fra april til juni på kontrol- og vejledningsbesøg i cirka 150 besætninger for at informere om reglerne for bekæmpelse af Salmonella Dublin og for at følge op på, om besætningsejerne lever op til reglerne. Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol viste, at de 150 besøgte kvægejere var gode til at overholde reglerne," står der.

Salmonella Dublin hører til de mest invasive salmonellatyper og medfører nedsat dyresundhed og store produktionstab i inficerede kvægbesætninger. Salmonella Dublin kan også smitte mennesker og kan i værste fald være dødelig, skriver styrelsen.

De seneste år er der i Danmark registreret mellem 25-50 sygdomstilfælde hos mennesker om året.

Salmonella-sag har ikke rystet Kurt Skare

Forbrugere har igen tillid til danske fødevarer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter