Herpesvirus bringer østersindustrien i knæ

Den globale østersbestand er truet af en herpesvirus, der har en dødelighed på 100 pct. og allerede har slået adskillige millioner østers ihjel. Det kan i yderste instans vælte en industri, der vurderes til at have en værdi på næsten 25 mia. kr.
Foto: Lasse Kofoed/POLFOTO/arkiv
Foto: Lasse Kofoed/POLFOTO/arkiv

Den globale østersindustri står overfor den nok største udfordring nogensinde, da et omfattende udbrud af en yderst dødbringende herpesvirus allerede har udslettet store dele af den globale population og truer med at ramme størstedelen af industrien, hvis værdi estimeres til 4,1 mia. dollars, eller næsten 25 mia. kr.

Det skriver nyhedsbureauet Bloomberg.

Herpesvirussen er ikke fremmed for østersindustrien, hvor problemet har berørt industrien i både Japan, USA og Europa tidligere, men siden 2008 er det sket et dramatisk skifte især i Frankrig, og dødeligheden for herpesvirussen er nu helt op til 100 pct., siger Richard Whittington, der er professor i dyresundhed.

”Det ser ud til, at der var en mutation i en af de historisk meget almindelige vira, som gjorde til en dræber i stedet for blot en lejlighedsvis irritation – og en dræber af hidtil usete proportioner,” siger han til Bloomberg.

Herpesvirussen har siden gjort det af med 26 pct. af den franske østersbestand, mens den siden 2010 også har hærget i New Zealand, hvor 60 pct. af bestanden er røget, og har slået mere end 10 millioner østers ihjel på blot tre dage i Australien.

Klimaforandringer

Forskere mener, at klimaforandringer ligger til grund for opblomstringen, og ifølge Bloomberg bliver virussen først dødbringende for østers i Europa, når vandtemperaturen når 16 grader.

Virussen, der kendes under det engelske navn Pacific Oyster Mortality Syndrome, rammer, som navnet antyder, primært såkaldte stillehavsøsters. I Danmark opdrætter man derimod limfjordsøsters, der er den oprindelige europæiske østersart, som i dag mange steder er blevet fortrængt af stillehavsøstersen.

Dermed kunne man tro, at problemet ikke vil ramme på disse breddegrader. Men så sent som i oktober blev der dog registreret tilfælde af herpesvirus i østers i Norge for første gang. Her var der også tale om stillehavsøsters.

Sygdommen er ikke skadelig for mennesker og har i øvrigt ikke noget med kønssygdommen af samme navn at gøre

Stort skaldyrsprojekt på vej i Limfjorden

Vilsund Blues svære muslingesæson skudt i gang

Vinteren er ovre for familiejet milliardselskab

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter