AI-robot skal hjælpe trawlere med at måle fisk og undgå bifangst

Ved hjælp af kunstig intelligens kan en robot identificere fisk og slippe utilsigtet fangst tilbage i havet.
Ritzau

Forskere fra Skotland er ved at udvikle en undervandsrobot, som ved hjælp af kunstig intelligens kan hjælpe fisketrawlere med at undgå bifangst ved at identificere og måle fiskene.

Trawlere fisker ved at trække et net langs havbunden for at fange bestemte arter. Dog fanger de også andre fisk og havdyr ved uheld - også kendt som bifangst.

Disse kastes tilbage i havet, men kan være tilskadekomne eller døde.

Undervandsrobotten Smartrawl bruger kunstig intelligens, også kendt som AI (artificial intelligence), til at fastslå størrelsen på og arten af de fisk, der bliver fanget i nettet. Det sker ved hjælp af billeder taget af et undervandskamera.

Derefter bliver dyret enten beholdt eller sluppet fri af en computerstyret robotlåge, afhængigt af om det stemmer overens med trawlerens påtænkte fangst.

Teknologien er udviklet af forskere fra Lyell Centre og The National Robotarium på Heriot-Watt University i Edinburgh i Skotland.

Ved at bruge systemet vil fiskere være i stand til at programmere trawlere til at fange specifikke havdyr ud fra størrelse og art samt markedsforhold og tildelte kvoter.

”Mere end fire millioner ton havfisk bliver hvert år fanget utilsigtet af trawlere rundt om i verden, herunder hajer, rokker, delfiner, truede skildpadder og havfugle, siger opfinderen af Smartrawl,” professor i fiskerividenskab og teknologi ved Lyell Centre Paul Fernandes.

”Den triste virkelig er, at disse væsener oftere end ikke bliver returneret til havet enten døde eller døende.”

Ifølge Paul Fernandes er nuværende metoder, der bruges på trawlere, ikke i strand til at skelne mellem forskellige arter og dyr.

Dermed får skipperen ikke nok information om fangsten, før det er for sent.

”Smartrawl er udviklet til at sikre, at fartøjer kun fanger de fisk, de sigter efter, og slipper andre dyr fri i deres naturlige miljø og uden skade,” siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter