Fiskeforarbejdere kan nu få millioner fra statslig pulje

Erhvervspuljens midler skal også gå til energieffektivisering og grøn omstilling hos de danske selskaber, der forarbejder fisk, er konklusionen i ny bekendtgørelse.
Foto: Danish Seafood Association
Foto: Danish Seafood Association

Der ligger stadig 177,5 mio. kr. i erhvervspuljen for 2023, der venter på at blive afsat, og fra 1. juli er midlerne også åbne for de danske fiskeforarbejdere.

Det skriver Energistyrelsen, der styrer puljen, i en pressemeddelelse.

Den ligger hos Energistyrelsen, fordi pengene er øremærket energiprojekter, der skal sætte gang i den grønne omstilling ude i virksomhederne.

Og det er godt nyt, udtaler direktør for brancheforeningen Danish Seafood Association, Poul Melgaard Jensen, i samme pressemeddelelse.

”Vi ser særdeles positivt på, at vores del af fiskeindustrien nu også får adgang til de samme muligheder for tilskud til den grønne omstilling som alle andre. Der er masser potentiale i f.eks. investeringer i energibesparende udstyr som ny fryse- og køleteknologi, der er bruges i stor stil i vores branche,” udtaler Poul Meldgaard.

I alt omfatter fiskeforarbejdningsbranchen lidt mere end 100 virksomheder, hvoraf de små og mellemstore altså nu får adgang til Erhvervspuljen.

I Energistyrelsen ser man frem til at modtage ansøgninger fra en ny type virksomheder:

”Vi er enormt glade for, at Erhvervspuljen fremover også kommer fiskeforarbejdningsindustrien til gavn. I den branche arbejder mange med energitunge processer, så der er er helt sikkert et potentiale for grønne projekter, der sparer enten energi eller CO2. Med tilskud fra Erhvervspuljen kan de styrke deres konkurrenceevne og bidrage til den afgørende grønne omstilling af samfundet på samme tid,” siger Rikke Reumert Schaltz, der er kontorchef i Energistyrelsen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter