Muslingefisker i opråb efter ny havplan 

Muslingefisker frygter, at ny regel om bundtrawlfiskeri vil ramme ham. 
Muslingefiskeri vil blive ramt af den nye Havplan, forudser fisker. | Foto: Ernst van Norde
Muslingefiskeri vil blive ramt af den nye Havplan, forudser fisker. | Foto: Ernst van Norde

Selvom den nyligt indgåede havplan bredt har modtaget ros, vil den ramme skævt og begrænse muslingefiskeri flere steder. 

Det siger muslingefisker Stig Wittrup til TV2 Østjylland

Havplanen forbyder at fiske med bundslæbende redskaber - også kendt som bundtrawl – i flere af de danske fjorde og bugter. 

”Der er desværre mange, der mener, at det er bundslæbende redskaber, der har ødelagt hele vores havmiljø, og det er ikke rigtig,” siger muslingefiskeren, der til daglig har tre skibe liggende i Horsens Havn, som fisker i netop fjorde og bugter omkring. 

Han frygter, at begrænsningen vil gå så hårdt ud over muslingefiskeriet, at han helt må holde op.

Et bredt flertal af partier indgik i starten af måneden aftalen om en ny, dansk havplan, hvori der blandt andet afsættes 75 mio. kr. til fiskeriet frem mod 2030. 

Aftalen indebærer blandt andet, at andelen af det, der kaldes ”strengt beskyttede” naturområder på havet hæves fra 4 pct. til 8 pct. i 2028 og 10 pct. i 2030. I disse områder vil fiskeri - herunder med bundtrawl - råstofudvinding, klapning og vedvarende energi være forbudt. 

Og det er altså her, at muslingefiskeren Stig Wittrup mener, at han bliver begrænset. 

Muslingefiskeren udmelding er i kontrast til den, som formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, udtalte på baggrund af den nyligt aftalte plan. Han udtalte, at han var “tilfreds med, at aftalen helt ordordnet slår fast, at der skal være sameksistens og plads til fiskeriet.” 

Desuden udpeges 30 pct. af havarealerne til ”beskyttet natur.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter