FødevareWatch

Fiskeriforening: Finanslov er en hån mod fiskeriet

Næste år etableres en trawlfri zone i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbælt, hvilket får kritik af fiskerne.

Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Danmarks Fiskeriforening langer heftigt ud efter finanslovaftalen, som ifølge foreningen "trækker tæppet væk" under en række danske fiskere.

I den delaftale for finansloven for 2022 på det grønne område, der blev præsenteret lørdag, står der blandt andet, at der næste år etableres en trawlfri zone i Bælthavet. Det dækker Lillebælt, Storebælt og Langelandsbælt.

Det er en skandale, mener Svend-Erik Andersen, der er formand for Danmarks Fiskeriforening.

"Da torskekvoten blev nedsat, var mange ude at sige, at vi skulle redde fiskeriet i Østersøen på længere sigt. Det her er det modsatte. Hvis man gerne vil have liv i de små havne, der ligger rundt om Fyn, på Langeland og Vestsjælland, er det her en dårlig løsning. Det vil reducere fiskeriet og få fiskerne til at stoppe med fiskeriet," siger han.

Den trawlfrie zone skal ifølge aftalen bidrage til at skabe et bedre havmiljø. Ifølge aftalen sker det blandt andet ved "fremme af skånsomme fiskerier" og ved at "forbedre gyde- og opvækstforhold".

Ifølge Svend Erik-Andersen er Danmarks Fiskeriforening ikke blevet hørt i arbejdet, hvilket han kritiserer. Han peger på, at der ellers er tradition for at samarbejde - blandt andet om naturbeskyttelse.

"Det kan som regel godt lade sig gøre, men når man ikke forsøger, så kan det ikke," lyder det fra fiskeriformanden.

Han vil arbejde for, at de zoner, der er vigtigst for fiskeriet, bliver friholdt.

"Mit skud er, at der bliver trawlet på mellem 10 og 20 procent af områderne. Så der er rig mulighed for biodiversitet i resten. Man kan spørge, om det så er det værd at lukke trawlfiskeriet ned og risikere, at fiskerihavnene ikke kan køre rundt længere," spørger Svend-Erik Andersen.

Minister om trawlfri zone: En hjælp til fiskerne

"Vi, som ikke er på gulvet, har kun en berettigelse, hvis vi gør de ansattes arbejdsforhold bedre og nemmere" 

Mere fra FødevareWatch

Kædedirektør kan ikke afvise flere butikslukninger

Fire Daglibrugsen-butikker må dreje nøglen om som følge underskud. Det sidste dødsstød blev de stigende energiudgifter, og kædedirektør kan ikke afvise, at de med tiden også kan få konsekvenser for andre butikker.

EU-indgreb vil potentielt kun udløse få milliarder til energistøtte

Fredag har EU’s medlemslande blåstemplet at kunne sende beskatningen fra bæredygtig energi tilbage til bl.a. energipressede fødevarevirksomheder. Nye beregninger peger dog på, at potentialet er yderst begrænset. Denne form for ”symbolpolitik” noget af det allerværste, der kan ske for virksomhederne, advarer Dansk Erhverv.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier